Anbefalet til dig
Skab hygge med te i Bjørn Wiinblad kopper
Nyd din kaffe, te eller kakao af Wiinblad kopper. Forelsk dig for eksempel i kopperne fra den fantasifulde og finurlige Felicia-serie, der kommer i flere forskellige livsglade farver. Kopperne er dekoreret med smukke kvindeportrætter af Bjørn Wiinblad. Portrætterne er håndapplikerede på kopperne, der er lavet i hvidt porcelæn. Mix og match kopperne i de forskellige farver som det passer til din stil eller bland med kopper fra andre serier fra Bjørn Wiinblad. Det særlige ved Felicia-kopperne er, at de har termoeffekt, som holder drikken varm og dine fingre behageligt lune. Hvis du er vild med farver, eventyrlige figurer og fantasifulde og personlige designs, så vil du elske kopperne fra Felicia-serien. Serien består blandt andet af kopper, vaser og lysestager i mange forskellige flotte farver og finurlige figurer.
Bland dit service
Skal du have gæster på besøg til kaffe, te og kage, så dæk et personligt bord med kopper fra Bjørn Wiinblad, som helt sikkert vil give et smil på læben. Du kan mikse dine kopper og krus og resten af dit service fra Bjørn Wiinblad, præcis som du ønsker. Du kan både finde kopper, krus, krus med hank, termokrus og meget mere. De kommer i mange forskellige serier, så du kan finde de kopper og krus, der matcher resten af dit service og interiør fra Bjørn Wiinblad, eller du kan blande det hele så det passer til lige præcis din stil. Det skaber i den grad også personlighed. Krusene kommer i smukke farverige udgaver og flotte mønstrede udgaver. Derudover fås de også i forskellige former, så du kan finde de kopper, der føles bedst i din hånd. Det er forskelligt om man bedst kan lide at drikke med hank eller uden, med termoeffekt eller uden.
En fortælling om en kunstner
Bjørn Wiinblad blev født i 1918 og gennem sit liv levede og åndede han for sin kunst. Den dag i dag har han da også opnået at blive betegnet som en tusindkunstner. Han formåede at forny sig gennem hele livet og aldrig gro fast, når det handlede om at finde nye steder og nye materialer, som han kunne få lov at dekorere. Bjørn Wiinblads fajance med de fine dekorationer, hans fantasifulde teaterkulisser og gobeliner, de smilende piger som Eva og Rosalinde, plakaterne, som man aldrig bliver færdig med at udforske og ikke mindst hans skåle, lysestager og glas. Det hele er gennemsyret af en livsglæde og energi, som er helt unik inden for dansk – og ikke mindst international – kunst og formgivning.
Tilføj kunst og dansk design til dit hjem
Bjørn Wiinblads skaberglæde var eklektisk. Han malede orientalske, overpyntede damer og finurlige fabeldyr – og spredte glæde, eventyr og fantasi til folket i en tid, hvor minimalismen var på sit højeste. Fortællingen om den livsglade multikunstner hyldes i dag i Bjørn Wiinblads autentiske og eventyrlige univers i et moderne, funktionelt formsprog. Alt dette ses også tydeligt i de smukke kopper, som er meget mere end blot praktiske at drikke morgenkaffen af.