Anbefalet til dig
Sengetøj til hele familien
De fleste af os har klare præferencer for, hvordan soveværelset skal indrettes og prioriteres for at få en god nats søvn. Men uanset stil og stemning er der én ting, som altid kendetegner et perfekt sovemiljø, nemlig sengetøj i lækker kvalitet. Gå på opdagelse i vores udvalg af tekstiler til sengen. Her finder du sengetøj til hele familien, både baby, junior og voksne. Hvad end du har en almindelig dyne, en ekstra lang dyne eller en dobbelt dyne, så har vi sengetøjet, der passer dertil.
Sådan vælger du det bedste sengetøj
Intet er skønnere end den fornemmelse, som dejlig nyvasket sengetøj giver. Følelsen af renhed, og den kølige fornemmelse mod huden er helt uovertruffen og kan få enhver til at glæde sig til at krave under dynen, når det bliver sengetid. Den nyvaskede fornemmelse er dog ikke det eneste, der gør et sengesæt vidunderligt at putte sig under. Materialet og designet spiller bestemt også en stor rolle.
Når du vælger et nyt sæt sengetøj skal det først og fremmest være behageligt mod huden. Den skal kunne ånde samtidig med, at dynen varmer dig. Der er stor forskel på materialer og i øvrigt også på præferencer. Mens nogle foretrækker satin og silke, er andre mere til bomuld og hør. Her hos Rosendahl.com er vi til bomuld, for det er et fantastisk materiale til sengetøj.
Derudover skal du vælge den rigtige størrelse. Du kan i dag få sengetøj i flere størrelser, afhængigt af hvor stor din dyne er. En almindelig dyne er 140x200 cm, hvilket er den størrelse de fleste har. Mange mænd er højere end kvinder, og derfor foretrækker de derfor en dyne, der er en anelse længere. De vil ofte have en dyne på 140x220 cm. Det kan også være, at I har en dobbeltdyne derhjemme, og så skal du ud i en størrelse 200x200 cm eller 200x220 cm. Vi har alle størrelserne i vores sortiment, så du kan bare gå på udkig.
Sov godt med sengetøj fra Rosendahl.com
Sengetøj i god kvalitet holder i mange år, og det er jo skønt, hvis du har fundet et sæt, som du er særligt glad for. For os er kvaliteten vigtig, og derfor kan du forvente slidstærkt sengetøj, som du kan have glæde af i lang tid, når du handler hos os. Vores sengesæt er lavet i bomuld med forskellige vævninger, så de føles forskellige. Bomuld er fantastisk at sove med, både fordi det føles behageligt mod huden og har en god absorberingsevne, så du ikke får det for varmt i løbet af natten. Samtidig er bomuld slidstærkt, og du kan derfor vaske dit sengetøj mange gange, uden at det bliver slidt eller mister formen. Du finder sengetøj inden for vores forskellige serier, som har hver sit udtryk og design. Derudover er meget af vores sengetøj produceret i økologisk bomuld. Det er desuden OEKO-TEX®-mærket og/ eller GOTS-certificeret, hvilket betyder, at det er produceret under miljømæssige og socialt ansvarlige forhold og ikke indeholder skadelig kemi. GOTS er en af de skrappeste standarder inden for økologiske tekstiler, og den gælder i hele verden. Du kan se, hvad de forskellige sengesæt er lavet af under hver produktbeskrivelse på siden.
Sengetøj i bæk og bølge
Sengetøj kan fremstilles i mange forskellige materialer. Det handler derfor om at vælge det materiale, der passer bedst til din smag, så du får den bedste søvn og føler dig godt tilpas. Bæk og bølge, som også kaldes krepp eller seersucker, er skabt med en dejlig rynkeeffekt. Dette materiale har mange skønne fordele, som gør det helt eminent at sove med om natten. Blandt andet er det svedabsorberende og luftigt, så huden nemt kan ånde, og som en herlig bonus for den travle børnefamilie er det et strygefrit materiale. Vores Bæk & bølge betræk er retroinspireret med de klassiske køkkentern, men det har samtidig et forfriskende og moderne udtryk, som er meget oppe i tiden. Du kan få sættet i flere farver og størrelser, alt efter din indretningsstil og personlige smag.
Sengetøj i bomuldssatin
Bomuldssatin er et af de mest populære materialer til sengesæt. Bomuldssatin er skabt i bomuld med en satinvævning, som giver en mere luksuriøs følelse, når du rører ved betrækket. Overfladen er derudover blankere end normalt, hvilket får det til at se mere eksklusivt ud, og så er det samtidig utrolig skønt at ligge på. Bomuldssatin holder godt på varmen, men giver dig samtidig mulighed for at komme af med den igen, hvis du får det for varmt. Foretrækker du et ultrablødt og eksklusivt sengesæt, så vil du elske sengetøj i bomuldssatin. Her på siden er blandt andet Pleasantly og Cube sengesættene skabt i 100 % bomuldssatin. Pleasantly-sengetøj gør sig desuden bemærket ved et smukt blomsterprint, som er inspireret af vintageblomster. Hvis du er til luksusfornemmelse, så vil du med garanti elske et sæt fra en af disse serier, som føles enormt bløde og skønne mod huden.
Sengetøj i bomuld
Sengesæt i 100 % bomuld kan også fås med en lidt mere rå og luftig fornemmelse lige som hør. Overfladen ligner og føles som det åndbare hørmateriale men har stadig bomuldens gode egenskaber, hvilket du vil elske på en varm sommernat. Hvis du foretrækker denne kvalitet, kan du kaste et blik på vores sengetøj fra Monochrome, som er inspireret af naturens strukturer og er derfor vævet med et råt og afslappet udtryk.
Hvor ofte skal man skifte sengetøj?
Følelsen af rent og nyvasket sengetøj er svær at overgå. Når du lægger dig på det stramme lagen og mærker den kølende og beroligende fornemmelse af dynen, der langsomt sænker sig ned om din varme krop. Det er skønt med rent sengetøj, men der er også en praktisk fordel ved det. Sengetøj bør nemlig vaskes for at undgå, at der danner sig bakterier og støvmider i sengen. Som tommelfingerregel skal sengesæt vaskes hver 2-4 uge, afhængigt af, om du har allergi, har været syg eller har det varmt om natten. Hvis du kan svare ja til en af de tre ting, så bør du vaske sengetøj og lagen hver anden uge, hvorimod det ellers godt kan vente til hver tredje eller fjerde uge.
Få også lagner
Her på siden finder du også et bredt udvalg af lagner i forskellige kvaliteter til at dække dine behov til lige præcis din madras. Du får høj kvalitet og god pasform, hvad enten det er et boxlagen, kuvertlagen, stræklagen eller fladt lagen. Vores lagner er designet i høj kvalitet, hvilket betyder, at de holder sig pæne, selv efter gentagne vaske, så du kan få glæde af dem i mange år. Derudover er alle vores lagner OEKO-TEX ®-certificerede, hvilket sikrer dig mod at blive udsat for sundhedsskadelige eller allergifremkaldende stoffer. Du kan vælge mellem et percalevævet lagen, som er kølende eller et jerseylagen, som er strækbart og blødt. Begge er skønne at ligge på om natten, og det kan derfor være en god ide at have et par af hver, så du har nogle at skifte imellem. På grund af den kølende effekt er percalelagnet særligt godt at bruge om sommeren, eller hvis du har det varmt, når du sover.
Juniorsengetøj
Hos os finder du sengetøj til hele familien. Foruden sengetøj til voksne har vi nemlig også sengetøj til baby og junior. Nyt sengetøj er en nem og enkel måde at forny børneværelset på, og samtidig gør du det spændende for den lille at komme i seng. Vores sengetøj er skabt specifikt til de små i et farvetema, der giver ro for øjet, så barnet nemmere kan blive mentalt klar til natten. Alle sengetøjssæt er fremstillet i blødt, økologisk bomuld, som er åndbart at sove med. Det er desuden GOTS-certificeret, og du kan derfor være sikker på, at det er blevet produceret på ordentlig vis. Samtidig har sengetøjet et stilfuldt udtryk og en enestående holdbarhed, så du og dit barn kan få glæde af det i lang tid, uden at det bliver slidt eller går i stykker. Både junior- og babysengetøj er udført i bomuldssatin, som er vævet tættere end den traditionelle bomuldsvævning, hvilket gør sengetøjet mere slidstærkt og tilføjer en blød og blank overflade, som er kølende mod dit barns hud. Børn har det med at smide dynen om natten, fordi de får det for varmt, og derfor er det netop vigtigt med et sengesæt, som de kan ånde i. Det får du her. Er du i tvivl om, hvilket sengesæt, du skal købe, eller har du andre spørgsmål til vores sortiment, så står vi altid klar til at hjælpe dig med vejledning.