Kærlighed til overdådighed

Bjørn Wiinblad (1918-2006) er blevet betegnet som en tusindkunstner, for han blev ved med at forny sig, når det handlede om at finde nye steder og nye materialer, som han kunne få lov at dekorere. Hans fajance med de fine dekorationer, hans fantasifulde teaterkulisser og gobeliner, de smilende piger som Eva og Rosalinde, plakaterne, som man aldrig bliver færdig med at udforske og ikke mindst hans lysestager, glas og skåle. Det hele er gennemsyret af en livsglæde og energi, som er helt unik inden for dansk – og international – kunst og formgivning.

Luk eventyret og glæden ind

Bjørn Wiinblads skaberglæde var eklektisk. Han malede orientalske, overpyntede damer og finurlige fabeldyr – og spredte glæde, eventyr og fantasi til folket i en tid, hvor minimalismen var på sit højeste. Wiinblads pensel strøg sig ud i alle kroge af hans kunst, og hans trang til at dekorere holdt ham til penslen hele livet.

Hans ustoppelige skabertrang, overdådige orientalske stil og grænseløse talent gjorde ham til en verdenskunstner, som Danmark aldrig har set mage, og fortællingen om den livsglade multikunstner hyldes i dag i Bjørn Wiinblads autentiske og eventyrlige univers i et moderne, funktionelt formsprog.

Bjørn Wiinblad var enormt flittig, og derfor – og sikkert også fordi han var en god forretningsmand – blev han i løbet af 1960’erne og 70’erne en af de mest velhavende danske kunstnere. Så velhavende at han i en periode havde syv boliger, både herhjemme, i Sydtyskland og i Schweiz, som han brugte som baser, når han rejste rundt efter opgaver, eller når han tog vennerne med på lange opera- og kulturrejser.

Sådan havde ingen forventet, at det ville gå for den unge Bjørn Wiinblad, da han debuterede i 1945. Og da slet ikke, da han blev født i 1918 på Østerbro i København i en familie, der var optaget af politik og samfundsforhold.

Hans far, Otto Wiinblad sad i Landstinget for Socialdemokratiet, og hans farfar, Emil Wiinblad, var i sin tid redaktør på avisen Socialdemokraten og i en periode også valgt til Landstinget. Bjørn Wiinblads mor hed Ebba Wiinblad og hun var familiens samlingspunkt og sørgede for at familien, der også talte Bjørns søster, Ulla, hver sommer drog ud til deres lille sommerhus i Hvidovre. Ebba Wiinblad syede og syltede, mens mændene diskuterede politik – blandt andet med Danmarks statsminister, Thorvald Stauning, der var en flittig gæst hos familien frem til sin død i 1942.

En lille mand i familien gad dog ikke diskutere politik. Det var Bjørn Wiinblad. Han ville helst tegne og male, og med tiden begyndte han også at skrive små historier.

Bjørn Wiinblad var en drømmer og havde ingen ambitioner om at gå ind i politik. I stedet fandt han glæden i kunsten og det kreative.

I 1940 var Wiinblad nyuddannet som typograf og skulle han følge den slagne vej, ville han snart have fundet sig et job som bogtrykker eller håndsætter på en avis. Men han kunne ikke slippe tanken om at arbejde med kunst – og helst som illustrator, så i 1940 begyndte han på Det Kongelige Kunstakademi på den grafiske skole. Wiinblad tog i begyndelsen sin professor Aksel Jørgensens stramme grafiske stil til sig, men snart begyndte han at lede efter et sted, hvor han kunne udfolde sig helt. Dykke ned i sit fantasifulde univers. Tegne alfelignende figurer, kvinder med mandeløjne og smukke blomster.

Svaret fandt han i keramikken, som han blev introduceret til af sin studiekammerat Lars Syberg omkring 1943. Syberg havde sit eget værksted i Tåstrup og inviterede Wiinblad til at prøve kræfter med keramikken. Det viste sig at være det helt rigtige. Når Wiinblad ikke passede sine studier på Kunstakademiet, slog han sig løs på Lars Sybergs værksted. Han kunne hverken dreje eller formgive keramikken, men han kunne dekorere den, og var især begejstret for at arbejde med den gamle kohornsteknik, hvor man fylder et kohorn med farve og stryger det over en krukke eller et fad. Det giver en særlig fin streg og det kræver, at man er sikker på hånden.

I 1945 blev Wiinblad færdig på Kunstakademiet og allerede samme år debuterede han med en omfattende udstilling i det lille galleri Binger i Palægade i København.

Udover at vise et væld af keramiske krukker, fade og skåle, udstillede han tegninger, plakater og illustrationer til bogen Aladdin og den vidunderlige lampe. Udstillingen blev et stort tilløbsstykke, og allerede første dag solgte Wiinblad for 1.000 kroner. Det vigtigste ved udstillingen var dog, at han mødte en række folk, der snart kunne sætte ham i gang med at lave endnu mere keramik og tegne endnu flere plakater. Blandt andre Jacob E. Bang, der netop var blevet kunstnerisk leder af den lille fajancefabrik Nymølle. Ham blev Wiinblad hurtigt venner med, og snart engagerede Jacob E. Bang den unge Wiinblad til at arbejde for Nymølle, hvilket i de kommende mange år førte til et væld af platter, skåle, kopper, fade, askebægre og lysestager, der strømmede ud fra værkstedet med Wiinblads tegninger på.

På den måde blev Bjørn Wiinblad alle mands eje i Danmark – for de fleste kunne betale for de varer, der kom fra fabrikken. Hans kunst kom ud til almindelige mennesker, og det var i virkeligheden det, han ville – give så mange som muligt lov til at nyde det fantasifulde univers og overdådige design, han stadig er så kendt for.

Lige netop Wiinblads glæde ved livet er det, vi ønsker at bringe til live i vores nutidige designs. Og et design, der præcist reflekterer den glæde er julestellet Guirlande. Med sin fusion af kridhvidt porcelæn og røde draperinger emmer stellet af moderne nordisk tradition – men samtidig også et legende og fantasifuldt univers, som Bjørn Wiinblad om nogen forstod at skabe. Julen er nemlig fuld af traditioner, men julen er først og fremmest hjerternes fest. Og der hvor hjertet fester, finder vi Bjørn Wiinblad.

Tusindkunstneren Bjørn Wiinblad gik sine egne veje. Ikke bare i Danmark, men hele verden rundt med en farverig personlighed og generøsitet, som kom til udtryk i både personlige relationer og i hans detaljerede og mangeartede designs. Han var ganske enkelt godt selskab og strøede om sig med historier, middagsselskaber, gaver og livsglæde til glæde for familie, venner og andre, der var så heldige at krydse hans vej.

Det er lige netop den slags følelser, vi ønsker at skabe med vores produkter. For alle fortjener at mærke en smule af Bjørn Wiinblads eventyrlige og magiske glæde.