Kay Bojesen Abe x DBU - Nationalikon i rødt og hvidt →

Kay Bojesen hvid DK logo
Marine and guardsmen, wooden figures, Kay Bojesen

Kay Bojesens
historiske tidslinje

Kay Bojesen bevarede sin barnlige nysgerrighed og glæde ved livet lige til det sidste. Han døde i en alder af 72 år og efterlod sig en betydningsfuld designarv. En arv, der i dag er beskyttet af hans familie.

Se hvornår dit yndlingsdyr er fra på Kay Bojesens historiske tidslinje.

Tidslinje 

Kay Bojesen portræt

1886 

Kay Bojesen bliver født den 15. august 1886 i København, søn af forlagsdirektør Ernst Bojesen (udgiver af bl.a. "Blæksprutten") og kunstner Valborg Rønsholdt. Kay er tredje barn af en søskendeflok på fire – Oscar (kunstmaler), Aage (børnelæge), Kay og Thyra (gifter sig med en arkitekt).
Kay Bojesen under uddannelse som  sølvsmed

1910

Kay Bojesen bliver færdigudlært som sølvsmed hos Georg Jensen i Bredgade i København, hvor han vinder stor anerkendelse. Derefter drager han til fagskolen for ædelt metal i tyske Schwabisch Gmund og herfra videre til Paris, hvor han arbejder i en periode som sølvsmed.
Erna Pethrine Drøge-Møller, gift med Kay Bojesen, med barn på armen

1919

Kay Bojesen bliver gift med Erna Pethrine Drøge-Møller. Samme år, som de bliver gift, kommer sønnen Otto til verden.
Tog med konduktør, originalt legetøj skabt af Kay Bojesen

1922

Foreningen Dansk Arbejde afholder en konkurrence om legetøj. Kay Bojesen deltager og bliver præmieret. Begrundelsen for at deltage forklarer Kay Bojesen med: ”Det skyldes simpelthen det faktum, at jeg har en søn, der af slægt og venner begaves med alt det legetøj, som tænkes kan. Imidlertid med det bedrøvelige resultat at han, som er en kraftig og håndfast lille fyr, sørgeligt hurtigt ser det gå i stykker mellem fingrene på sig”.
Kay Bojesens Hest på brevbakke

1930

Hesten så dagens lys første gang i begyndelse af 1930'erne. Med strunk holdning, kraftig man og tøjlerne klar inviterer hesten til at tage på fantasirejser i fuld galop. De bløde former og stive ben giver hesten det typiske muntre udtryk, Kay Bojesens trædyrsfamilie er kendt for.
Kay Bojesen foran sin kælderbutik og værksted i Bredgade 47, lige i nærheden af Amalienborg

1932

Kay Bojesen åbner kælderbutik og værksted i Bredgade 47, lige i nærheden af Amalienborg. Her udfolder han sig de næste 26 år med fru Erna i butikken og ham selv i baglokalet i færd med at udtænke nye ideer. Kælderbutikken er et eldorado af legetøj, sølvtøj, træskåle og -tallerkener. Ranglen, den første klassiske legegenstad til barnet, bliver skabt samme år. Dimensionerne gør ranglen nem at holde om for den lille hånd, mens kuglen i midten af ranglen kan fare frem og tilbage og snurre rundt til glæde for den lille. Ranglen er skabt i umalet træ, fordi Bojesen mente, at det giver friere spil til fantasien.
Gravhunden Pind af Kay Bojesen

1934

Gravhunden Pind kommer til verden udført i mahogni i to forskellige størrelser. Gravhunden er blot en af Kay Bojesens mange hunde fra 1930'erne. Gravhunden er gen-introduceret i 2011 og skabt i olieret valnøddetræ.
Zebraer, design af Kay Bojesen, udskåret i træ og håndmalet i sort-hvid

1935

Zebraen, udskåret i træ og håndmalet i sort-hvid, er et af Bojesens første eksotiske dyr. Samme år kommer også Tim, den lille finurlige terrier, til verden. Når børn kom forbi Kay Bojesens butik i Bredgade 47 i København, fik de ofte en lille gave med sig. Tit var de blevet de heldige hundeejere af netop hunden Tim.
Gyngehest i bøg, design af Kay Bojesen

1936

Gyngehesten i bøg kommer til verden. Den bliver produceret i flere varianter med og uden håndtag og maling. En gedigen gyngehest, som bliver ved med at gynge generation efter generation. Gyngehesten lever i høj grad op til Kay Bojesens ideal om, at legetøj skal kunne tåle at blive brugt og blive leget med.
Bilen, design af Kay Bojesen

1937

Bilen blev skabt i 1937 af Kay Bojesen, der selv var en stor bilfan. I efteråret 2017 blev Sedan igen sat i produktion i samme størrelse som den oprindelige automobil. I foråret 2019 blev Limousinen, som Kay Bojesen og Ole Wanscher udviklede sammen, sat i produktion igen.
Kay Bojesens Livgardere i skilderhus

1940

Kong Christian X fylder 70 år, og i den anledning laver Kay Bojesen sine egne livgardere, som han stiller op foran butikken i Bredgade som en hyldest til kongen. Fire gallaklædte livgardere på over en meter møder Kong Christian X, da han rider forbi butikken. Først i 1942 begynder Kay Bojesen at sætte gardere i produktion. Amalienborgs gardere tæller en officer med sabel samt tre gardere, der holder en tromme, et flag og et gevær.
Tre Måger hængende i snore, design af Kay Bojesen

1945

Mågen er et unika blandt Kay Bojesens dyr, der oprindeligt kun blev fremstillet i 23 unikke eksemplarer til en udstilling i 1954. I foråret 2017 er mågen igen sat i produktion, nu i tre forskellige størrelser som uro. Den største måge er den samme størrelse som den oprindelige.
Julemanden, originalt design af Kay  Bojesen

1948

I 1940'erne ser julemanden dagens lys inspireret af de succesfulde bemalede livgardere. Kay Bojesens børnebørn husker tydeligt, hvordan julemanden stod overalt i butikken og i privaten som et tegn på den glade juletid. Bojesen forærede gavmildt julemanden væk til børn og barnlige sjæle blandt kunderne. I efteråret 2013 bliver julemanden gen-introduceret.
Sangfugl fra Kay Bojesen

1950

Kay Bojesen skabte sangfuglene i 1950'erne, men de blev aldrig sat i produktion. I 2012 sættes sangfuglene i produktion skabt ud fra gamle foto fra Kay Bojesens familiealbum. Familien byder Ruth, Pop, Otto, Kay, Peter, Ernst og Sunshine varmt velkommen i Bojesens forunderlige dyrefamilie.
Abe fra Kay Bojesen siddende blandt træspåner og tommestok

1951

1951 bliver året, hvor den elskede abe ser dagens lys. Aben i teak og limba er et levende bevis på Kay Bojesens overbevisning om, at linjerne i et produkt skal "smile". Den smilende abe er vel nok den bedst kendte af alle Kay Bojesens designs. Historien fortæller, at Kay Bojesen blev spurgt, om han ville designe en knagerække til en børnemøbel-udstilling. Ideen bag aben var, at de lange arme skulle bringe knagen ned i børnehøjde, og de korte ben skulle give plads til at hænge huen og halstørklædet.
Bjørnen Ursula, design af Kay Bojesen

1952

Den lille nysgerrige bjørn kommer til verden – i eg og ahorn. Kay Bojesen fandt inspiration i den lille bjørneunge Ursula, der voksede op med Zoologisk Haves daværende inspektør og hans kone. Den lille Ursula var nemlig blevet forladt af sin mor, og den historie berørte Kay meget. Samme år bliver Kay Bojesen udnævnt til Kongelig Hofleverandør for lang og regelmæssig samhandel med Hoffet.
Elefant i eg, design af Kay Bojesen

1953

Elefanten kommer til familien. Skabt i eg – stor og tyk med bevægelig snabel og ben. Elefanten findes også i en sjælden grå udgave med lyserøde ører.
Forskellige farvestrålende fugle designet af Kay Bojesen med Søpapegøjen i centrum

1954

Kay Bojesen designer flere forskellige slags fine fugle. Søpapegøjen med det bevægelige hoved ser dagens lys og er skabt i to størrelser. Søpapegøjen er bemalet elletræ og farvelagt af tidens store teatermaler Svend Johansen, der var berømt for sin naivistiske streg, og som også har farvelagt flere af Kay Bojesens malede dyr. Søpapegøjen er siden blevet et af hans mest efterspurgte "glemte" designs. I foråret 2013 bliver søpapegøjen gen-introduceret.
Flodhesten, design af Kay Bojesen

1955

Flodhesten kommer til verden med sine bevægelige kæber i olieret egetræ. Der findes også få eksemplarer i en malet version. Flodhesten er måske Kay Bojesens mest kantede dyr, der venligt åbner gabet. Kay Bojesen selv brugte den til at holder styr på blyanten på skrivebordet. Flodhesten bliver gen-introduceret i 2011 i en reduceret størrelse.
Kaninen, design af Kay Bojesen. Udført i egetræ.

1957

Et år før Kay Bojesen dør, laver han et af sine allersidste trædyr – Kaninen. Den er udført i egetræ, kan bevæge både arme og ben og har med sine strittende ører et nysgerrigt og vågent udtryk. Kaninen bliver gen-introduceret i 2011. Kay Bojesen er kendt for sit cirkus af charmerende trædyr, men den humørfyldte designer holdt også meget af sine medmennesker, som han ofte portrætterede i forskellige erhverv – fra bager til præst. Med afsæt i de strunke gardere skabte Kay Bojesen i 1950’erne det pligtopfyldende postbud, der sætter en ære i at dele posten ud i regn og slud. Efter Kay Bojesens død i 1958 satte familien postbuddet i produktion. I efteråret 2017 genopstod postbuddet igen, nu under navnet Einar.
Kay Bojesen med kæmpe Abe

1958

Kay Bojesen dør 72 år gammel den 28. august 1958. Hans enke Erna Bojesen fortsætter virksomheden frem til sin død i 1986. Familien driver butikken videre i nogle få år. I 1991 bliver rettighederne til alle trædesigns, garderne af træ samt spisebestikket af stål "Grand Prix" solgt til Erik Rosendahl. I 2011 bliver rettighederne til alle sølv- og ståldesigns, herunder spisebestikket "Grand Prix", og overdraget til Kay Bojesens barnebarn Sus Bojesen.

Gå på opdagelse i Kay Bojesens legesyge univers

Stories
Monkeys, Kay Bojesen
Teak-abernes forskelligheder
Læs mere

    Levering inden for 1 - 3 hverdage

    Fri fragt ved køb for min. 499 kr.

    30 dages gratis retur*

    Gratis gaveindpakning ved køb fra 599 kr.

Kay Bojesen er en del af Rosendahl.com

Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.
  • Kay Bojesen sort DK logo
  • Kähler logo square black
  • Rosendahl
  • Holmegaard logo
  • Lyngby Porcelæn DK black logo
  • Bjørn Wiinblad black logo
  • JUNA black logo
  • Arne Jacobsen Clocks black Logo
  • Se alle
    Kay Bojesen XXL dyrKähler Canvas Vase rosa/brunRosendahl Grand Cru colourful tallerkenerHolmegaard Calabas vaser og fyrfadsstagerLyngby Porcelæn Rhombe Color stelBjørn Wiinblad Eva vaseJUNA Grand Pleasantly Sengetøj chili og Monochrome Lines Sengetøj grøn/hvidArne Jacobsen Bordur station bankers

Tilmeld nyhedsmail og få 10% på dit næste køb

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få 10% i velkomstrabat på din første ordre. Bliv opdateret på nyheder, særlige tilbud, ekstraordinær designinspiration og meget mere. 
Kay Bojesen hvid DK logo

Har du brug for hjælp?

Besøg FAQ- Ofte stillede spørgsmål.
Eller kontakt kundeservice.


Følg os på

Kundeservice

Rosendahl Design Group

Copyright © Rosendahl Design Group 2022

Visa

Mastercard

Maestro

Dankort

MobilePay

ViaBill