Anbefalet til dig
Proptrækkere og oplukkere til at åbne din vin
En proptrækker er svær at undvære i det moderne køkken. Uanset om du drikker vin ofte, bruger et skvæt i lækre simreretter eller blot vil servere en god flaske rødvin for dine gæster, så har du brug for en god oplukker. Og helst én, der sørger for, at du kan servere vin uden korkstykker i.
Hos Rosendahl.com finder du mærker, som er førende på markedet indenfor køkkensager. Derfor kan du være helt sikker på, at vores produkter er i højeste kvalitet. Gå på opdagelse og udforsk de enkle og stilrene designs. Vi glæder os til at se, hvilken oplukker, der passer ind hos dig.
Hvad er den bedste proptrækker?
Der findes efterhånden et hav af vinåbnere, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvilken proptrækker, der er bedst. Derfor vil vi gerne vejlede dig i de forskellige modeller, så du er bedre klædt på til at vurdere forskellene og dermed træffe den bedste beslutning. Proptrækkerens ædle formål er at åbne din vin, uden at der kommer propstykker ned i vinen. Du har måske allerede prøvet at åbne en flaske, hvor der endte med at ligge smuldret kork i din dyre vin. Det kan både være et spørgsmål om, at du ikke har fået skruet spiralen lige i og helt ned, før du begyndte at hive proppen op, men det kan også være proptrækkeren, som bare ikke var brugervenlig. Hver proptrækker kommer med sine fordele, men i sidste ende er det et spørgsmål om, hvilken metode og hvilket design du foretrækker til at åbne din vin. Nogle proptrækkere er nemmere at betjene end andre, og du kan tilmed få elektriske proptrækkere, som næsten kan gøre alt arbejdet for dig. Hvad du foretrækker, er helt op til dig. Men den bedste model er med til at sikre, at du åbner din vin let og elegant uden at få prop i.
3 forskellige slags oplukkere
Proptrækkeren er flere hundrede år gammel. De ældste modeller bestod af en spiral til at skrue i proppen samt et håndtag, som du kunne trækken den op med. Senere opfandt man modeller, som gjorde det nemmere at trække proppen op, men den helt klassiske model findes og bruges stadig den dag i dag. Herunder gennemgår vi de forskellige vinoplukkere, så du selv kan vurdere, hvilken model, der passer bedst til dig.
Den klassiske vinproptrækker
Den traditionelle proptrækker er meget simpel, men kræver også en del armkræfter. Særligt, hvis proppen er lavet af kunstmaterialer. Den virker ved, at du skruer spiralen ned i proppen og trækker den op ved håndkræft. Det kan være lidt krævende, men der er også en charme ved de gamle vinoplukkere.
Tjenerproptrækker
Tjeneroptrækkeren er en af de mest populære oplukkere, og den bruges, som navnet antyder, af tjenere, som typisk åbner mange flasker vin på en aften. Den er nem at have i lommen, når den ikke er i brug, da den ikke fylder ret meget. Du vipper blot hængslet i toppen til side og skruer spiralen ned i proppen - dog ikke helt i bund. Sæt nu hængslet på flasken, og hiv proppen op. Denne oplukker giver dig støtte og et lige træk, mens du trækker, og dermed er proppen let at hive op.
Proptrækker med vinger
En anden klassiker blandt oplukkere er vingeproptrækkeren, som både kan åbne vin, sodavand og øl. Den har en krans, der sættes på flaskehalsen, en spiral og to vinger. Du bruger den ved at skrue spiralen ned i proppen, mens vingerne automatisk går op. Derefter presser du vingerne ned, så proppen trækkes op.
Sådan åbner du en flaske vin
At åbne en flaske vin er en simpel affære, hvis du ellers har de rette redskaber tilgængelige. Det første du skal gøre, er at skære folien af lige under kanten af flaskehalsen. Om du vil fjerne folien helt eller blot omkring flaskens top, så vinproppen bliver synlig, er op til dig. Nogle vil synes, at den pynter flot, og derfor skærer de kun toppen af. Nu skal du placere spidsen af proptrækkerens spiral præcist i midten af proppen, og sørge for at trykke spidsen godt ned i proppen, før du begynder at skrue. På den måde er du sikker på, at den sidder godt og rigtigt fast. Skru herefter proptrækkeren ned i proppen og sørg for at skrue lige hele vejen ned. Når du ikke længere kan se spiralen, løfter du forsigtigt proppen op. Husk - ingen hurtige bevægelser. Hvis proppen sidder fast, kan du dreje lidt på proppen, men endelig ikke for meget. Når proppen er oppe, kan du tørre eventuelle rester fra proppen af indersiden af flaskeåbningen.
Sådan gør du, hvis proppen knækker
Åh nej, proppen knækkede! Hvad nu? Du skal bare tage det helt roligt. Det sker for alle ind imellem, og især når vinen er lidt ældre. Der kan proppen nemlig sidde ekstra godt fast eller blive lidt porøs. En klassisk fejl er også, at man ikke får proptrækkeren sat lige ned i proppen, og derved bruger man den forkert. Du kan dog nå at redde den endnu, hvis uheldet er ude. Hvis proppen er knækket helt over, tager du blot det øverste stykke op og sætter spiralen i det stykke prop, der stadig sidder fast. Hiv den nu forsigtigt op. Hvis det er helt umuligt, kan du også skubbe proppen ned i vinen. Det gør ikke noget, du vil blot have behov for at filtrere vinen med eksempelvis et tefilter, inden den serveres. Faktisk er det kun godt for vinen at blive filtreret, for derved åbner den sig, så du bedre kan smage dens aromaer, lige som når den ilter.
Hvornår er det bedst at åbne vinen?
Når vinen åbnes, så ilter den. Og iltningen er med til at give vinen mere smag. De fleste vine tager ikke skade af at blive åbnet i god tid, men det er ikke nok blot at fjerne proppen. Vinen får nemlig ikke nok luft ned i flasken, fordi flaskehalsen er så smal. Derfor kan du ilte vinen i en vinkaraffel, så du får den bedste smag og aroma ud af vinen. Som udgangspunkt er det godt at lade vinen ilte i et par timer, inden den hældes op i glasset.
Opbevar din åbne flaske vin korrekt
Er du i tvivl om, hvordan du bedst opbevarer din åbne vin, og hvor længe den kan holde sig? Flere ting spiller ind i forhold til at bevare vinens gode smag. Først og fremmest har det en betydning, hvor meget vin, der er tilbage i flasken, når du sætter den væk. Det er nemlig ilten, som er med til at oxidere vinen, så den dermed smager anderledes. Jo mindre ilt eller luft du derfor har i flasken, jo bedre. Derudover holder en yngre vin sig også som udgangspunkt bedre end en ældre vin, som hurtigt kan få en stærk smag. Hvis du vil give den de bedste betingelser, bør du sætte en vinprop i flasken og stille den i køleskabet. Tag den blot ud et par timer før servering, så den har den rette temperatur.
Hvor længe en vin kan holde sig er en smagssag. Som tommelfingerregel kan en ung rødvin holde sig i gennemsnit 2-3 dage, hvis den opbevares på køl. Du kan eventuelt smage på den, og vurdere, om den er ved at have nået sin udløbsdato. Jo længere tid, den står, jo mere oxideret vil den blive og dermed miste sin frugtige smag og i stedet få en stærk, skarp smag. Du kan aldrig blive syg af at drikke for gammel vin. Det er ikke farligt.
Ekstra vintilbehør fra Rosendahl.com
Har du behov for andet vintilbehør, så kan du finde det her hos Rosendahl.com. Vi har blandt andet vinpropper, så du kan drikke et glas vin og derefter lukke flasken til igen, så den bevarer sin smag og kraft. Du finder også et stort udvalg af vinglas til både rødvin, hvidvin, rosevin og dessertvine, som passer så udsøgt sammen med de skønne vine, du serverer. Vores vintilbehør inkluderer også vinkarafler til at ilte og dekantere din vin, samtidig med at du kan finde skænkepropper, som er designet til at forbedre vinoplevelsen og samtidig gøre det så let som muligt at gå til en flaske vin, så du for eksempel ikke spilder. Med en vinåbner og andet vintilbehør fra Rosendahl.com er du garanteret smukke redskaber i høj kvalitet, som vil hjælpe dig, når du ønsker at nyde et glas vin og servicere dine gæster.