Beskrivelse
Produktinformation
Fragt og retur
Gaveindpakning
Det stilrene Bankers vægur i sort fra Arne Jacobsen Clocks måler 21 cm i diameter. Designet er klassisk med et twist af små, kreative detaljer, som den elegante spiral der illustrerer tidens gang hele uret rundt. Bankers-uret er oprindeligt skabt til brug i Nationalbanken i 1971, men nu kan alle få glæde af det minimalistiske design i eget hjem. Her får du et lækkert og tidløst design-ur med masser af kant til din indretning. Uret fås også i en model med Ø29.
Arne Jacobsen Clocks
Bankers
Bankers er en serie af ure til både væggen og bordet, der med den røde signaturdetalje i midten er et smukt eksempel på dansk designs mange kvaliteter. Bankers-uret er designet i 1971 af den berømte danske arkitekt Arne Jacobsen, der var en af verdens førende modernister, og oprindeligt skabt til brug i Danmarks Nationalbank på et projekt, som Arne Jacobsen var totalarkitekt på.
Bankers-serien fra Arne Jacobsen Clocks er klassisk design med et twist af små, kreative detaljer, og med sit svævende udtryk på væggen hænger væguret nærmest som en skulptur i hjemmet. Designet er tidløst, men skabt med en række af fantasifulde detaljer, der får uret til at skille sig ud fra mængden og blive bemærket. Blandt de skønne detaljer er den gennemgående spiral, der på elegant vis illustrerer tidens gang time for time hele dagen igennem.
Teit Weylandt, der i mange år var leder af produktudvikling på Arne Jacobsens tegnestue, har været tæt involveret i at sikre, at væguret er genskabt tro mod Arne Jacobsens ånd og de originale tegninger, så det nu er alle forundt at få glæde af mesterarkitektens minimalistiske design i eget hjem.
Ud over et vægur i fem forskellige størrelser tæller Bankers-serien et bordur, termometer, hygrometer og barometer. De smukke bordure i Bankers-serien fra Arne Jacobsen Clocks måler 11 cm i diameter og er fremstillet i et hærdet slagfast topglas med en fod i massivt rustfrit stål. Borduret fås i flere forskellige farvekombinationer og har både lyssensor og snoozefunktion, så du blot ved at bevæge hånden over uret aktiverer begge dele.
Arne Jacobsen-vejrstationen med termometer, hygrometer og barometer har for hver enkelt del en diameter på 12 cm og giver dig ikke kun et overblik over temperatur, luftfugtighed og lufttryk – vejrstationen fra Arne Jacobsen Clocks er også smuk, enkel og dansk design til væggen.
Du vil måske også kunne lide
Den største modernist af vores tid
Historien bag Arne Jacobsen
Arne Jacobsen voksede op i et middelklassehjem, som var dekoreret i den populære udsmykkede victorianske stil. Som arkitekt dedikerede han sin karriere til at finde ind til sagens kerne og nytænke produkter og strukturer ud fra et funktionelt, minimalistisk perspektiv.
Læs mere om Arne JacobsenLevering inden for 1 - 3 hverdage
Køb for min. 499 kr. og få fri fragt
30 dages
gratis retur*
Gratis gaveindpakning ved køb fra 599 kr.
Arne Jacobsen Clocks er en del af Rosendahl.com
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.