Dansk designhus – 8 ikoniske brands
Kay Bojesen sort DK logo
Til fejringen af dine livsbegivenheder, et minde om alle hverdagslivets lykkelige stunder og den helt særlige relation mellem forældre og børn. Med Liv&Lykke-fugleparret i det ikoniske Kay Bojesen-formsprog spredes vingerne ud for alle, der holder af og passer på hinanden. Fugleparret er fremstillet i FSC®-certificeret bøgetræ og består af en stor og en lille fugl, som I kan vælge at bruge sammen eller hver for sig til at udtrykke jeres unikke fortælling, lige præcis dér hvor I er i livet. Den store fugl kommer i en afdæmpet varm taupe og er med sine 11 cm i højden en anelse mindre end de andre i Kay Bojesens populære serie af sangfugle, mens den lille fugl på 6 cm med en krop i en sart rosa er samme størrelse – og nøjagtig lige så nuttet – som de fugle, du kender fra Kay Bojesen-uroen i Babies-serien med fugle og kugler i træ, malet i forskellige farver. For at markere fugleparrets iboende forbundethed er hovedet på begge Liv&Lykke-fugle malet i samme passionerede peach farve og med ens cremehvide næb. Et symbol på at de både helt tæt sammen og hver for sig altid vil passe på hinanden. Liv&Lykke er formet af kærlighed, håb og omsorg – og en dybt forankret hyldest til selve livet. Uanset hvilken historie du fortæller, føjer Liv&Lykke et nyt kærligt kapitel til historien om dansk design og Kay Bojesens originale fortællinger i træ siden 1922. Lad for eksempel begge fugle stå sammen i soveværelset i barnets allerførste måneder som en rede af lykke så fin som de blødeste fjer, og lad herefter den store fugl flyve med det lille barn ind på børneværelset – eller omvendt. Og senere i livet kan I så give det nu store barn den lille fugl med på efterskole eller på udlandsrejsen og beholde den store fugl derhjemme som et smukt og livgivende symbol på evig forbundethed, uforbeholden kærlighed og et håb for en lykkelig fremtid for et ungt menneske. Som dette særlige dualistiske designikon vil Liv&Lykke-fugleparret også være den helt perfekte gave til den nybagte storesøster eller storebror eller som en kærlig hilsen mellem to venner, som et symbol på livets store og små øjeblikke, et fokus på samhørighed og lykkelige stunder sammen. Med deres elegante og universelle bløde røde farver vil Liv&Lykke-parret stå som en for evig hjertevarm blomsterbuket i fugleform, der vil passe perfekt ind i ethvert hjem. Og ligesom Liv&Lykke-navnet selvfølgelig emmer af livslykke og familiær forbundethed, er også farverne fulde af symbolik. De bløde og varme røde nuancer er naturligvis kærlighedens farver og symboliserer netop den følelse af evig samhørighed, det helt nære liv og den emotionelle lykke, der omfavner livets små og store mirakler – og giver Liv&Lykke et afbalanceret og harmonisk look, der vil skabe en rede af liv og lykke, hvor end de placeres. Kay Bojesen skabte i 1922 sin første figur i træ og åbnede ti år senere butik og værksted i Bredgade i København. Lige siden har Kay Bojesen været synonym med original dansk formgivning og design og et fantasifuldt univers af ikoniske træfigurer, der med et skarpt øje for detaljen er skabt med udgangspunkt i humor og glæden ved unikt træhåndværk af højeste kvalitet. Det er derfor, vi siger, at Kay Bojesen er original siden 1922.

Kay Bojesen

Fugle

Serien Birds er en samling af sangfugle med unikke navne i en lang række muntre farver. Alle fuglene i Birds-serien er designet ud fra Kay Bojesens originale tegninger fra 1950’erne og produceret i FSC®-certificeret træ, der garanterer, at træerne er plantet, dyrket og fældet ansvarligt. Kay Bojesen designede med sjæl, humor og glimt i øjet og så på verden fra børnenes perspektiv, når han skabte nye fortællinger i træ. Der skulle være plads til, at fantasien kunne udfolde sig omkring figurerne, og det enkle formsprog, de klare farver og det venlige udtryk er blevet hans signatur.
Se og køb serien her
Birds, Kay Bojesen

Sangfuglene

Navngivning af fuglene

Kay Bojesens sangfugle en en unik samling, som findes i en lang række muntre farver. Hver fugl er navngivet og alle fuglene er designet ud fra Kay Bojesens originale tegninger fra 1950’erne.


Læs om sangfuglenes navne
  • Levering inden for 1 - 3 hverdage

  • Fri fragt ved køb for min. 549 kr.

  • 30 dages gratis retur*

  • Gratis gaveindpakning ved køb fra 599 kr.

Kay Bojesen er en del af Rosendahl.com

Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.

Tilmeld nyhedsmail og få 10% på dit næste køb

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få 10% i velkomstrabat på din første ordre. Bliv opdateret på nyheder, særlige tilbud, ekstraordinær designinspiration og meget mere.