Dansk designhus – 8 ikoniske brands
Kay Bojesen sort DK logo
Julemagi fortolket i træ på basis af originalt design fra arkiverne. Kay Bojesen skaber året rundt originale fortællinger i træ, og med juletræet i Kay Bojesens univers får du en ikonisk og stilren juleudsmykning i en velkendt form baseret på det klassiske stabeltårn. Træets grønne farve er hentet fra den grønne ring på tårnet, og kuglen på toppen er malet i guld, så den glimter som en stjerne. På billeder fra arkiverne kan man se, at Kay Bojesen elskede at lave små juleopstillinger, og i den sammenhæng brugte han selv stabeltårnet som juletræ til at skabe sine fortællinger. Kay Bojesen-juletræet fås både i denne mindre størrelse på 13,5 cm eller den lidt større udgave på 19,5 cm, så du kan vælge præcis det juletræ, der passer bedst i din oppyntning – eller kombinere to eller flere og skabe et stemningsfuldt og minimalistisk stilleben. Juletræernes ringe er fremstillet i FSC®-certificeret gummitræ, mens den pålimede top kommer i FSC®-certificeret bøgetre. Den manuelle produktion med maling og tryk er som altid udført med den store præcision og omhyggelighed, der kendetegner alle træfigurerne fra Kay Bojesen. Træet, bemalingen og håndværket er i fokus og giver figurerne en helt særlig kvalitet – både fysisk og æstetisk. Kay Bojesen arbejdede ud fra en filosofi om, at træ først får liv, når det får en fortælling. Det var gennemgående for alle hans figurer og kommer også tydeligt til udtryk med de to juletræer, der med runde former og klassiske linjer bringer julefortællingen til live og på smukkeste vis lader Kay Bojesens legende og fantasifulde tanker leve videre i juletræet. Kay Bojesen insisterede på at vække fantasien og barnet i os alle – også i december, hvor en umiddelbar glæde, forventning og magi er omkring os i 24 fortryllende dage – eller lidt mere.
Dansk flag på tromme foran gardertræfigurer fra Kay Bojesen i klassisk dansk design.

Kay Bojesen

Træfigurer

Serien af Træfigurer er skabt med udgangspunkt i Kay Bojesens grundtanker om, at legetøj skal være enkelt, solidt og inspirere til leg. Samtidig arbejdede Kay Bojesen ud fra en filosofi om, at træ først får liv, når det får en fortælling – en filosofi der var gennemgående for alle hans figurer. Det fundament og Kay Bojesens unikke talent har gjort hans magiske univers af Træfigurer til elskede klassikere og designikoner, der bliver ved med at holde årti efter årti.

Kay Bojesen er af de helt store danske designere. Han kunne som ingen anden skabe originale fortællinger i træ. Han kunne få træet til at leve. Eller som han selv formulerede det: ’Linjen skal smile’. Og det gør den hele vejen igennem serien af Træfigurer – den ene mere ikonisk end den anden.
  • Levering inden for 1 - 3 hverdage

  • Fri fragt ved køb for min. 549 kr.

  • 30 dages gratis retur*

  • Få dine gaver pakket flot ind

Kay Bojesen er en del af Rosendahl.com

Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.

Tilmeld nyhedsmail og få 10% på dit næste køb

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få 10% i velkomstrabat på din første ordre. Bliv opdateret på nyheder, særlige tilbud, ekstraordinær designinspiration og meget mere.