1825
Refleksioner i glas
Historien om Holmegaard – Grundlagt af en kvinde, der var forud for sin tid
Med en lang og stolt tradition for glasfremstilling siden 1825 er Holmegaard et dansk designikon og et af de mest anerkendte navne i skandinavisk tradition for kunsthåndværk. Holmegaards kulturarv er mere end en fortælling om kvalitetshåndværk gennem tiden. Holmegaard bygger på arven fra en bemærkelsesværdig kvinde forud for sin tid – grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe – som ikke kun fulgte sin afdøde mands drøm om at anlægge et glasværk ved Holmegaard Mose, men også formåede at omdanne det til et kunstnerisk og æstetisk designunivers, der stadig er aktuelt den dag i dag.
Glas af høj kvalitet
Holmegaard producerer både mundblæst og maskinblæst glas efter de nyeste og mest avancerede produktionsmetoder. Uanset om det gælder mundblæst eller maskinlavet glas, repræsenterer Holmegaard altid høj kvalitet og elegant design. Hvert stykke mundblæst glas er unikt og håndlavet af glaspusteren, som omhyggeligt blæser den rigtige mængde luft gennem den smalle pibe. Mundblæst glas fra Holmegaard kendes på Svanelogoet.
Maskinblæst glas betyder dog ikke glas, der er produceret uden hårdt arbejde. For at sikre glas af samme høje kvalitet og elegance som mundblæst glas skal det maskinblæste glas nemlig gennem en avanceret produktionsmetode, som kræver helt særligt fremstillet værktøj og høj præcision. Maskinproduktion er nemlig ikke bare en automatisk proces, der kører på skinner. Maskinarbejderne arbejder mellem sprøjtende glas og larmende maskiner for at sikre, at alt roterer, åbner, lukker, varmer op, køler ned, skærer og sliber på det helt rigtige tidspunkt.
Historien bag Holmegaard
Holmegaards Glasværks historie starter i 1823, da Lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe ansøger den danske konge om at måtte anlægge et glasværk i Holmegaard Mose. Men i 1823 dør Lensgreven uden at have fået svar på sin ansøgning, og hans enke Henriette står tilbage med seks børn. Da Henriette kort efter sin mands død modtager kongens tilladelse til at anlægge et glasværk, beslutter hun sig for at videreføre projektet.
Kærlighed til glaskunst
I 1825 grundlægger hun derfor Holmegaard Glasværk, hvor et lille samfund med skoler, sunde boliger og marketenderi vokser frem. Værket bliver lagt i mosen, for her er nok af det nødvendige brændsel til glasovnenes høje temperaturer, og i 1825 starter den første produktion på Holmegaard glasværk. I begyndelsen fabrikerer værket kun grønne flasker, men Henriette ønsker også en produktion af drikkeglas i klart glas. Til det blev der hyret bøhmiske glasmagere, som kunne det fine håndværk.
Henriette bliver en Danmarks første kvindelige erhvervsledere. Og ud fra hendes korrespondance med H.C. Andersen og andre personligheder tegner der sig et billede af en kvinde med stor begavelse, social ansvarlighed og virkelyst.
Indtil 1831 arbejdede Holmegaard med én ovn, og der blev udelukkende fabrikeret flasker, men fra 1832 producerede man også husholdningsglas og senere kunst- og industriglas.
Fra små glashytter til moderne koncern
I 1985 indgik Holmegaard i Royal Copenhagen (siden Royal Scandinavia), men i 2008 blev Holmegaard overtaget af Rosendahl Design Group. Den gamle glasværksbygning i Holmegaard kom på tvangsauktion i marts 2010 og blev overtaget af Sparekassen Faaborg.
Holmegaard Glasværks historie er en historie om et par små glashytter i en tørvemose, der i løbet af 190 år bliver en del af en stor, moderne koncern. I 1906 designer maler og keramiker Svend Hammershøi Margrethe vinglas-serien, der bliver det første design fra Holmegaard Glasværk. Det bliver startskuddet til, at kunstnerne kommer ind i billedet for at designe og formgive Holmegaards glasvarer. I 1928 ansættes Jacob E. Bang som Holmegaards første designer og skaber blandt andet JEB 65-vasen. Og fra 1940’erne puster Per Lütken liv i mere end 3.000 glasdesign.
I dag kan vi se tilbage på de mange forskellige designere og kunstnere, der har været med til at sikre Holmegaards udvikling. Og vi fortsætter den lange og stolte tradition, som gør, at der den dag i dag er knyttet nogle af Danmarks bedste kunstnere til Holmegaards glasproduktion.
Holmegaards historiske tidslinje
En brændende kærlighed til glaskunst
Holmegaard er lige så aktuelt i dag, som det var i sin oprindelse – skabt med øje for både funktion og dekoration og en brændende passion for vores arv og håndværk.
Holmegaard er refleksioner i glas
Holmegaard er en verden af glas, hvor originale designs og godt håndværk er det fundament, der ligger bag alle de klassikere, vi kender og beundrer. Vi bygger på 200 år med stolte, mundblæste håndværkstraditioner, når vi skaber smukke og elegante glasprodukter, der stråler af kvalitet og stil. Glasdesigns, der inspirerer til refleksion.
I de mange flotte glasdesigns, vi producerer, forsøger vi altid at skubbe til grænserne for det, der kan lade sig gøre med glas. Glas har nemlig en helt særlig evne til at indfange og reflektere lys. Holmegaards unikke glasdesigns både leger med lyset og skaber optiske effekter, der ofte reflekterer de tanker, vores designere har haft, da de udtænkte deres designs.
Det kan man for eksempel se i Provence-skålen, hvor den lette form, den tykke bund og de runde kanter spreder lys og farve gennem hele boblen. Provence-skålen kan for eksempel fås i en rosa bundfarve med små glaskonfetti i hvid og mint, som smelter i glasmassen og spreder sig rundt om skålen på en uforudsigelig måde. Det gør hver mundblæst skål unik, hvor mængden og fordelingen af konfetti-mønstret varierer fra skål til skål.
En rig historie af de bedste designere
Holmegaard står for moderne glasdesign, der er skabt til at blive brugt og nydt hver eneste dag. For at opnå det mål arbejder vi med nogle af de bedste glasdesignere, som eksperimenterer med teknik, form og materialer. Det resulterer i unikke designs, der holder langt ud i fremtiden. Designs, som ikke kun er smukke at se på, men også designet til at blive brugt hver dag.
Her kan du læse om nogle af de vigtigste designere i Holmegaards historie.
Mød designerne
Vores særlige karaktertræk
Originalt
Siden vores grundlæggelse har Holmegaard arbejdet med glas. Vores produkter er originalt design, der udstråler kvalitet og stil til både hverdag, fest og særlige lejligheder. Hvert stykke mundblæst glas er unikt og håndlavet af glaspusteren, som omhyggeligt blæser den rigtige mængde luft gennem den smalle pibe. Luftbobler i glasset er derfor uundgåelige og udgør en del af den charme, der kendetegner mundblæst glas. Mange af Holmegaards glas har opnået en helt særlig ikonisk status i Danmark. Mange vil genkende Provenceskålen eller skibsglasset – og den dag i dag producerer vi stadig dem begge.
Håndværkstraditioner
Holmegaard bygger på en dyb passion for glashåndværket. Det driver os i det daglige arbejde, hvor vi udfordrer både metoder og designs – og vi går aldrig på kompromis. Holmegaard producerer både mundblæst og maskinblæst glas efter de nyeste og mest avancerede produktionsmetoder. I dag henter vi stadig inspiration til nye glas ved at se tilbage på vores rige glashistorie. På den måde bevarer vi en rød tråd igennem alle de designs, vi producerer. Lige fra begyndelsen har vi lagt stor vægt på håndværksmæssig kvalitet. Og det er også dette elegante, danske glashåndværk og de mundblæste håndværkstraditioner, der har gjort det muligt for os at eksportere glas til mange lande rundt omkring i verden.
En verden af glas
Holmegaard skaber en verden af glas. En verden, hvor originale designs og godt håndværk er fundamentet for alle de klassikere, vi kender og beundrer. Med vores lidenskab for glas og de mange muligheder det rummer, skaber vi smukke, elegante og unikke glasdesigns til både blomsterne og bordet. Designs, der både udstråler kvalitet og stil – for eksempel det klassiske mundblæste glas fra Holmegaard, der kendes på Svanelogoet. Uanset hvordan de er produceret, indbyder vores designs altid til et hav af refleksioner. Det er de forskellige verdener af glas, vi stræber efter hver dag.
Dansk design
Baseret på Holmegaards erfaring har vi bygget en stolt tradition af godt håndværk og stilfuldt dansk design. Den traditionsrige historie er vores grundlag, og vi bygger fortsat videre på den i dag. Det gør vi ved at skabe danske designklassikere hvor vi kombinerer skandinavisk modernisme og funktionalitet. Og det gør vi ved at have været Kongelig Hofleverandør siden 1825. For netop i krydsfeltet mellem det moderne og funktionelle nordiske og de stolte, danske designtraditioner finder man det, der gør Holmegaard unikt.
Mest populære fra Holmegaard
Se alleGå på opdagelse i Holmegaards glasunivers
StoriesLevering inden for 1 - 3 hverdage
Køb for min. 499 kr. og få fri fragt
30 dages
gratis retur*
Gratis gaveindpakning ved køb fra 599 kr.
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.