Anbefalet til dig

Dekorer dit hjem med ikoniske og smukke Holmegaard skåle
Holmegaards skåle er utroligt smukke, og de er gennem tiden blevet ikoniske inden for dansk design. Derfor er de også med tiden blevet oplagte at bruge som en del af indretningen eller til servering af for eksempel frugter. Dekorér for eksempel dit hjem med Provence skålen fra Holmegaard. Denne Holmegaard skål er lavet i mundblæst glas, og den er efterhånden blevet en klassiker inden for dansk design og glaskunst. Faktisk er den gået hen og er blevet en decideret kunstgenstand i mange hjem. Da mange af skålene – ligesom Provence skålen - mundblæses vil der forekomme små luftbobler i dem, som kun er med til at give dem mere charme og gøre dem helt unikke.
Holmegaard producerer både mundblæste og maskinblæste glas efter de nyeste og mest avancerede produktionsmetoder. Uanset om det gælder mundblæst eller maskinlavet glas, repræsenterer Holmegaard altid høj kvalitet og elegant design. Hvert stykke mundblæst glas er unikt og håndlavet af glaspusteren, som omhyggeligt blæser den rigtige mængde luft gennem den smalle pibe. Luftbobler i glasset er derfor uundgåelige og udgør en del af den charme, der kendetegner mundblæst glas.
De mundblæste glas fra Holmegaard kendes på Svanelogoet, som altså også findes på de ikoniske skåle.
Designeren bag skålen
Designeren bag Provence skålen er Per Lütken, som var en af Holmegaards mest avancerede glaspustere. Han har pustet liv i mere en 3000 forskellige glasdesign, hvoraf mange er blevet klassikere. Én af dem er altså Provence skålen, som han designede i 1955. Med den skabte han uden tvivl en klassiker i dansk glaskunst. Per Lütkens forkærlighed for svungne, feminine former ses tydeligt i skålens design, som kommer i bløde og buede former. Skålen er frit formgivet i hånden, hvilket i sig selv er imponerende. Hver Provence skål er unik og blæst uden brug af støbeform. Her er det glaspusterens evne til at omhyggeligt styre glasboblen og lade dampen fra gulvet blæse glasmassen op, der skaber det færdige resultat af produktet. Skålene varier derfor i form og størrelse, hvilket gør dem helt unikke. Og faktisk er fremstillingsprocessen af Provence skålen i sig selv en helt unik oplevelse.
Historien bag Holmegaard
De fleste associerer nok Holmegaard med at være et glasværk, men det er nok de færreste, der er klar over at, Holmegaard bygger på en lang og stolt tradition for glasfremstilling, der går hele vejen tilbage til 1825. I dag er Holmegaard et dansk designikon og et af de mest anerkendte navne i skandinavisk kunsthåndværktradition. Og deres kulturarv er mere end en fortælling om kvalitetshåndværk gennem tiden. Holmegaard bygger på arven fra en bemærkelsesværdig kvinde, der må siges at være forud for sin tid, nemlig grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe. Grevinden grundlagde et glasværk ved Holmegaard Mose, da det var hendes afdøde mands store drøm at anlægge et glasværk netop der. Men ikke alene det, gjorde hende særligt bemærkelsesværdig. Hun formåede også at omdanne det til et kunstnerisk og æstetisk designunivers, der stadig er aktuelt den dag i dag – næsten 200 år senere. Det er noget af en bedrift.