Moments of Being
Moments of Being
Bløde og harmoniske skulpturer som en hyldest til kvindelivets mange stadier
Der er øjeblikke i livet, vi aldrig glemmer, øjeblikke med forandring og øjeblikke, hvor vi opnår en særlig indre ro. Lige præcis de tre stadier har Kähler i samarbejde med kunstner Louise Hindsgavl sat sig for at forme som en særlig hyldest til kvinden, det feminine og den styrke, kvinden besidder.
Der er øjeblikke i livet, vi aldrig glemmer, øjeblikke med forandring og øjeblikke, hvor vi opnår en særlig indre ro. Lige præcis de tre stadier har Kähler i samarbejde med kunstner Louise Hindsgavl sat sig for at forme som en særlig hyldest til kvinden, det feminine og den styrke, kvinden besidder.
Louise Hindsgavl er en af tidens helt store kunstnere på den keramiske scene med flere priser og udstillinger bag sig. Hun er særligt kendt for sine provokerende porcelænsfigurer, som hun også har designet i samarbejde med Kähler. Det kommer for eksempel tydeligt til udtryk i Stories of Eve-serien, hvor hun bruger formgreb som provokation, tvivl og humor til at forny Kählers gamle figurtraditioner med et stykke moderne kunst og design til boligen – en autentisk og udfordrende udtryksform med en levende begejstring.
Nu står Louise Hindsgavl igen bag en serie af skulpturer. Denne gang kvindefigurerne Moments of Being, der i form af tre forskellige kvindeskikkelser hver især fortæller om et kvindeliv i mange stadier – om moderskab, om kvindelighed og kærligheden til sig selv. Beginnings, Silent Change og Heavenly Grounded er skabt som en manifestation af kvindelivets mange stadier, der ifølge Louise Hindsgavl alle fortjener at blive anerkendt. Moments of Being er derfor også den perfekte gave til den nybagte mor, til kvinden der har taget hul på et nyt kapitel, eller til kvinden der sådan set bare er et godt sted i sit liv. Alle tre kvindefigurer har forskellige højder og kan stå alene som et kunstværk i sig selv eller placeres i et stilleben. De er formet i hvidglaseret mat fajance og skabt i et enkelt og klassisk design, hvor de afrundede former er definerende for hver enkelt kvindeskikkelse.
Da kvindefigurerne i Moments of Being-serien enkeltvis definerer et stadie i en kvindes liv, hylder de selvsagt både de svære og lykkelige øjeblikke, de harmoniske og uharmoniske og de foranderlige øjeblikke. Uanset hvilket stadie så symboliserer skulpturerne hver især vigtige øjeblikke i et kvindeliv. Øjeblikke, der måske fortjener lidt opmærksomhed? Lidt anerkendelse? Lidt fejring? Moments of Being er en hyldest til kvindens mange roller – som mor, hustru, kæreste, chef eller bare en hyldest til at finde ro i at være helt sig selv.
Mest populære produkter
Læs mere om designeren bag
Louise Hindsgavl
Louise Hindsgavl er en af tidens helt store kunstnere på den keramiske scene med flere store priser og udstillinger bag sig. Hun er uddannet ved Designskolen i Kolding på Linien for Keramik og Glas i 1999 og har tidligere udstillet på Trapholt, været med på Biennalen for ’Contemporary Ceramics’ i Frankrig og modtaget anerkendelse fra Den Danske Kunstfond i form af legater.
Læs mere herLevering inden for 1 - 3 hverdage
Fri fragt ved køb for min. 499 kr.
30 dages gratis retur*
Gratis gaveindpakning ved køb fra 599 kr.
Kähler er en del af Rosendahl.com
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.