The Ambitious
The Ambitious
Forbedret og utålmodig
Med udgangspunkt i H.C. Andersens verdensberømte eventyr om Den Lille Havfrue har kunstner Louise Hindsgavl med sin vanlige pirrende og provokerende keramiske kunst endnu engang i samarbejde med Kähler skabt en figurativ kickstarter til livets ofte lidt svære snakke.
The Ambitious hedder hendes nye figurer i glaseret keramik. Her fortæller hun historien om en havfrue, der prøver nye veje for at gøre sine drømme til virkelighed. Som den foretagsomme og initiativrige unge kvinde hun er, har hun forsøgt sig med ben i stedet for hale. Og hun er klar til at tage et skridt videre. Måske skal der et ekstra bryst til for at charmere prinsen?
Den utålmodighed, som havfruen efterhånden må føle i sine bestræbelser på at få prinsen i nettet, har Louise Hindsgavl i sin fænomenale formgivning subtilt udtrykt med den svirpende bevægelse i halen. The Ambitious-figurerne er 20 cm høje og fås i lilla, blå og grå. Alle emmer af Kählers autenticitet og håndlavede designtraditioner, samtidig med at de med deres udfordrende udtryksform lægger op til samtalen om det, Louise Hindsgavl kalder ’de ting, vi skylder hinanden at tale om, men ofte ikke selv tør tage hul på’.
Med The Ambitious tager hun os med ind i en utålmodighedens og mulighedernes verden og stiller sit figurative arbejde til skue – og debat. Hun påtager sig som kunstner ansvaret, påtager sig risikoen ved at starte den svære samtale. For ud over at skabe moderne kunst og design til boligen, så vil Louise Hindsgavl med The Ambitious-figurerne gerne kradse i overfladen på vores kultur og skabe platformen for en diskussion. For eksempel om hvad der ligger i vores stræbsomhed, og hvor langt vi vil gå for at indfri vores ambitioner.
Mest populære produkter
Levering inden for 1 - 3 hverdage
Fri fragt ved køb for min. 499 kr.
30 dages gratis retur*
Gratis gaveindpakning ved køb fra 599 kr.
Kähler er en del af Rosendahl.com
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.