Beskrivelse
Produktinformation
Fragt og retur
Gaveindpakning
Dæk et personligt bord og fuldend det med de elegante høje lysestager fra Hammershøi. Lysestagerne lyser op og skaber varme og stemning i den nordiske vinter. Fuldend den romantiske middag i stearinlysets skær eller skab unikke tableauer på middagsbordet, sofabordet, hylden eller vindueskarmen. Stagerne kommer i tre forskellige størrelser samt i farverne hvid, lysegrå og indigo og komplimenterer på yndigste vis indretningen i det skandinaviske hjem.
Lysestage H16 cm
Indigo #692594- Materiale
- Fajance
- Størrelse
- Højde 16 cm Diameter 9,50 cm
- Produktpleje
- 8QLæs mere
- Serie
- Hammershøi
- Designer
- Hans-Christian Bauer
- Varenummer
- 692594
En del af serien
Se alleKähler
Hammershøi
Hammershøi fra Kähler er en stilren og elegant serie, der er inspireret af en af de dygtigste og mest berømte formgivere i Kählers historie: Svend Hammershøi. Han startede hos Kähler i 1893 og blev kendt for sine designs med kraftige profileringer og tydelige riller. Disse riller lod designer Hans-Christian Bauer sig inspirere af, da han i 2015 skabte Hammershøi-serien som en hyldest til den store Kähler-mester.
Svend Hammershøi blev i løbet af sit liv en verdenskendt kunstner med værker udstillet på museer i hele verden, men da han startede hos Kähler, var han meget interesseret i selv at lære formgiverkunsten, og derfor sad han i begyndelsen meget ved drejeskiven. Han holdt især meget af at dreje de store krukker og vaser i hånden, så de fik det hele rigtige udtryk.
Hammershøi-serien har i sig selv fået ikon status og er i dag en moderne klassiker, der appellerer til en bred vifte af designinteresserede mennesker. De rene, minimalistiske linjer og behagelige, runde former giver Kähler Hammershøi en tidløs elegance i tråd med den skandinaviske designtradition og Svend Hammershøis designvisioner. Serien rummer tallerkener i alle størrelser, krus, kander, fade, vaser og meget mere. Alt sammen skabt med hænderne, som der er tradition for hos Kähler, så designudtrykket bliver rart, mangfoldigt, imødekommende og autentisk.
Hans-Christian Bauer er kendt for at forene varmen og det unikke i keramikken med et rationelt og moderne formsprog. Netop det kommer til udtryk i Hammershøi-serien, hvor samspillet mellem de ikoniske riller og de nye silhuetter, funktionalitet og farvevalg er blevet overvejet ned i mindste detalje, så designet bedst muligt afspejler Svend Hammershøis kunstneriske univers og originale værker.
For at skabe kontrast til de klassiske linjer har Hans-Christian Bauer også arbejdet med forskellige glasurer, der får materialet til at træde frem og skaber en helt særlig dybde, når det løber hen over de karakteristiske riller. En ganske særlig detalje ved Hammershøi-serien er, at den også rummer kollektionerne Easter, Christmas og Poppy. Det er komplette serier, der kan dækkes op med ved særlige lejligheder, men forskellige enkeltdele kan også kombineres med det klassiske, hvide Hammershøi-stel, som du måske allerede har i skabet, så opdækningen nemt kan piftes op alt efter af årstid og anledning.
Med de nyere farvede steldele fra Hammershøi er det heller ingen sag at skabe en øjeblikkelig og iøjnefaldende fornyelse af det stel, du måske allerede har stående. En ny ting i en ny farve vil med det samme løfte borddækningen og skabe et anderledes og friskt udtryk. Det er en nem måde at skabe en kreativ og personlig stil på, som kan varieres alt efter humør, anledning og årstid. Farverne i Kähler Hammershøi komplementerer samtidig seriens klassiske og tidløse design og fremhæver de ikoniske riller på smukkeste vis, hvor de harmoniske og balancerede accentfarver skaber noter af varme og dybde i kombination med resten af Hammershøi-seriens dele i forskellige farver, former og materialer.
De mange forskellige farver pryder alt fra vaser i flere størrelser, termokanden, skåle, kværnene til de ovale bordfade. Og farverne er desuden udvalgt til at matche allerede eksisterende serier fra Kähler, nemlig Hammershøi Poppy, Hammershøi Spring og Hammershøi Christmas. Det skaber en smuk sammenhæng i borddækningen, når de samme nuancer er præsenteret forskellige steder på bordet – nogle steder som fuldfarve og andre steder som en del af et motiv.
Fornyelse og autenticitet har altid været kodeord hos Kähler, og netop det nye og det autentiske forenes i Hammershøi-vaserne, der både ærer og refererer til Kählers designhistorie og ser frem i tiden med innovation og fornyelse. Kählers ikoniske Hammershøi-serie omfatter nemlig både den kendte og klassiske Hammershøi-vase i fajance og den nyere variant i mundblæst glas. Du vil i begge straks genkende de ikoniske riller, men glassets transparens i glasvasen giver en helt ny oplevelse af designet end i Hammershøi-vaserne i fajance. Pludselig får rillerne en ny dimension og en ny rummelighed, og gennemsigtigheden skaber en lethed og en ynde – selvom vaserne stadig har en god tyngde og stabilitet på bordet.
Og det er ikke kun materialet, der er forskelligt. Formmæssigt ligger designet i glasvasen meget tæt op ad Hammershøi-vaserne i fajance, men det trænede øje vil bemærke, at der er små variationer i linjerne, der er med til at give glasvasen sin helt egen personlighed. Udtrykket er stadig blødt og elegant, men vinklen mod bunden er en smule skarpere. Hammershøi-vaserne er et enkelt og tidløst design, der er perfekt til alle slags blomster, dekorative grene eller helt uden noget.
Vaserne er et elegant supplement til de andre dele i Hammershøi-serien. For eksempel som en del af borddækningen i kombination med stellet i fajance, hvor de vil tilføre en ny og frisk lethed til det samlede udtryk. Eller i kombination med lysestager og skåle fra serien – smukt arrangeret på sofabordet, i vindueskarmen eller på kommoden. Fælles for alle produkter på tværs af Hammershøi-serierne er, at de er skabt i hånden og har den autenticitet og kvalitet, der kendetegner Kählers mangfoldige kulturarv og mange års stolte håndlavede traditioner.
Historien om Kähler
Et unikt designeventyr, der starter i 1839
Historien om Kähler begynder allerede i 1839, da den holstenske pottemager Herman J. Kähler åbner et lille keramikværksted i Næstved og drejer den første Kähler-vase. Det bliver starten på et unikt designeventyr, der en dag vil give genlyd i hele verden. Det er dog først, da sønnen Herman A. Kähler i 1875 overtager det berømte værksted, at keramikeventyret for alvor begynder.
Læs mere om KählerHistorien om Kähler begynder allerede i 1839, da den holstenske pottemager Herman J. Kähler åbner et lille keramikværksted i Næstved og drejer den første Kähler-vase. Det bliver starten på et unikt designeventyr, der en dag vil give genlyd i hele verden. Det er dog først, da sønnen Herman A. Kähler i 1875 overtager det berømte værksted, at keramikeventyret for alvor begynder.
Levering inden for 1 - 3 hverdage
Køb for min. 499 kr. og få fri fragt
30 dages gratis retur*
Gratis gaveindpakning ved køb fra 599 kr.
Kähler er en del af Rosendahl.com
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.