Dansk designhus – 8 ikoniske brands
Kähler logo square black
Blomstrende farver, former og følelsen af autentisk sommerstemning. Med Hammershøi Summer fra Kähler kan du næsten mærke solens stråler og den lune sommervind, når du dækker op til kaffe og lidt lækkert på terrassen, altanen eller i sommerhuset. Hammershøi Summer-serien er inspireret af den danske sommers eventyrlige former, farver og følelser, og den dybe Hammershøi Summer-tallerken med sommerbær med en diameter på 21 cm er ligesom de andre dele i sommerbærtemaet flot udsmykket med blandt andet jordbær, blåbær og sommerfuglen dagpåfugleøje, der legende og poetisk flyver gennem sommeren. Sommerbærtemaet er malet på samme måde som de andre temaer i Hammershøi Summer-serien, hvor planter og blomster nærmest bevæger sig uvilkårligt hen over de klassiske riller på de hvide keramikdele. Det er som om de nærmest vokser op, ja, næsten danser hen over porcelænet med deres forskellige asymmetriske retninger. Tallerkenen vil være et smukt supplement til de øvrige dele i serien – også på tværs af temaer – hvor den vil fuldende en glad og hyggelig sommerstemning på bordet, samtidig med at du nyder den autentiske nostalgi i Kählers håndlavede designtraditioner. Det er nemt at forestille sig den dybe Hammershøi Summer-tallerken som den perfekte base for en sprød salat fra haven, og både størrelsen og selvfølgelig motivdesignet gør den helt oplagt til servering af et par bakker nyplukkede jordbær fra vejen eller det nærliggende gårdudsalg. Motiverne er skabt af kunstner Rikke Jacobsen på Hammershøi-stellets eksisterende dele designet af Hans-Christian Bauer. Med sine smukke akvareller skaber hun detaljerige motiver, hvor flora og fauna spiller en gennemgående rolle og indfanger stemningen i naturen og årstiderne omkring os.

MIX & MATCH

Skab kontrast til de klassiske linjer

Skab en ekstra flot og stilfuld sammenhæng i borddækningen ved at kombinere Hammershøi Summer med de forskellige dele i den originale Hammershøi-serie som vaser, termokander, glas og skåle, der vil tale smukt sammen med de skønne farver i dekorationerne.
Køb Hammershøi
Kähler Hammershøi Summer
Kähler Hammershøi Summer

Dæk op med smagen af sommer

Hammershøi
Summer

Findes der noget bedre end smagen af sommer?
Kvidrende fugle, solmodne bær og sommerfugle, der flyver fra blomst til blomst. Energiske svaler og svajende solsikker.
Essensen af denne sommerstemning er gengivet i Hammershøi Summer, der sidste år blev lanceret i to motivversioner – en med sommerbær og en med forglemmigej.

Nu kan du med en tallerken i hvert af de eksisterende sommertemaer supplere dine krus og skåle og skabe en endnu mere glad og hyggelig sommerstemning, når du dækker op til kaffe og lidt lækkert i haven, på terrassen, altanen eller i sommerhuset. Eller du kan folde sommeren endnu mere ud med det nye motiv med svaler og solsikker.
Læs mere om Hammershøi Summer
  • Levering inden for 1 - 3 hverdage

  • Fri fragt ved køb for min. 549 kr.

  • 30 dages gratis retur*

  • Få dine gaver pakket flot ind

Kähler er en del af Rosendahl.com

Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.

Tilmeld nyhedsmail og få 10% på dit næste køb

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få 10% i velkomstrabat på din første ordre. Bliv opdateret på nyheder, særlige tilbud, ekstraordinær designinspiration og meget mere.