Stempelkander
Anbefalet til dig

Stempelkander til frisk kaffe
Aah, friskbrygget kaffe. Duften af kaffebønner, lyden af det kogende vand, der hældes over bønnerne, og ikke mindst duften, der breder sig i rummet. Når du nipper til din kaffe, nyder du godt af kaffebønnens raffinerede smag og kvalitet. Og kaffebønnen får virkelig lov at komme til sin ret, når du brygger en kande stempelkaffe. Her er du nemlig med i hele processen fra start til slut og kan derfor selv bestemme, hvor intens smagen skal være. Friskbrygget kaffe er noget at det bedste vi ved her hos Rosendahl.com. Derfor har vi også stempelkander i vores sortiment, så du hurtigt og nemt kan lave din egen kop stempelkaffe derhjemme.
Stempelkander fra Rosendahl.com
Frisklavet kaffe er en pause fra arbejdet, et pusterum, et samlingspunkt for venner og familie. Det kan få dig ned i gear, men er også med til at give dig fornyet energi, så du er klar til en ny dag. Er du på jagt efter en stempelkande, så du kan lave din egen kaffe? Så er du kommet til det rette sted. Vi tilbyder kun stempelkander i høj kvalitet, som er nemme at håndtere og samtidig en fryd for øjet. Her er næsten med garanti en, som passer perfekt til dig. Stempelkander findes i forskellige størrelser og materialer. Du kan få dem i små størrelser, hvis du ikke drikker så meget kaffe, men der findes også større kander, hvor du kan lave op til 12 kopper ad gangen.
Hvordan fungerer en stempelkande?
Når du laver kaffe i en stempelkande, får du friskbrygget kaffe, som er en anelse anderledes end almindelig filterkaffe. Her øser du nemlig ikke blot kaffepulver i et filter, hælder vand i maskinen og trykker på en knap. Med en stempelkande filtrerer du i stedet kaffen. Det gør du ved at trykke stemplet på låget i bund, så du dermed får ren og filtreret kaffe. Med stempelkaffe kan du selv bestemme formalingsgrad, dosering, vandtemperatur og trækketid, og du har dermed mere indflydelse på, hvordan kaffen kommer til at smage.
Stempelkaffe - kan man smage forskel?
Kaffe er en individuel sag. Nogle mennesker foretrækker deres kaffe stærk, mens andre hellere vil have en mild kop kaffe. Andre igen elsker at forsøde kaffen med lidt mælk, fløde eller sukker. Når man derfor taler om en god kop kaffe, er det meget individuelt, hvad det betyder.
Om kaffe smager anderledes, når den laves i en stempelkande - det kan vi til gengæld godt svare på. For ja, det gør den. Ikke nok med at du er med i hele processen, så har stempelkaffe også en dybere og fyldigere smag, og det gælder uanset, hvordan du foretrækker din kaffe. Det skyldes at kaffen bliver blandet bedre med kaffepulveret i modsætning til, når du laver filterkaffe. Kaffen og vandet er nemlig i bedre og længere kontakt, end ved filterkaffe, hvor vandet løber gennem kaffepulver og filter, og dermed trækker kaffen igennem.
Vælg den rette stempelkande
Når du skal købe en stempelkande, er det en god ide at se på, hvad den er lavet af. De fleste stempelkander er fremstillet i glas, men ikke alle er lige godt beskyttet mod stød og knubs. Du kan også finde stempelkander i stål eller keramik, som er mere modtagelige overfor at vælte eller blive tabt, men de kommer med et andet udtryk og kan måske ikke tåle opvaskemaskine. Hvis du vælger en kande i glas, kan du med fordel også undersøge, om du kan finde en reserveglaskolbe. Det kan jo være, at uheldet er ude, og så vil det være en skam at skulle kassere din stempelkande. Med en ny glaskolbe kan du nemt udskifte den gamle.
Som med alt køkkenudstyr er det også værd at overveje, hvor meget rengøring den kræver. Du kan få stempelkander, hvor flere eller alle dele af kanden kan komme i opvaskemaskinen, hvilket klart vil gøre din hverdag nemmere. Disse slags kander finder du her i vores udvalg. De kombinerer stilrent, enkelt design med høj funktionalitet, fordi man ikke er gået på kompromis med selve kandens design. Designet spiller også en rolle, når du skal finde den rette stempelkande, og design er ofte et personligt valg. Mens nogle foretrækker den traditionelle stempelkande i glas, vil andre hellere have en keramisk- eller termostempelkande i rustfrit stål. Overvej derfor, hvilket design, du bedst kan lide.
Sådan brygger du den perfekte stempelkaffe
Stempelkanden er en af de nemmeste bryggemetoder at komme i gang med, og du kan derfor roligt gå til opgaven. Når du laver stempelkaffe, får du den bedste smag ved at anvende hele kaffebønner fremfor formalet kaffe. Den skal males groft, da den ellers vil sive igennem filteret og ind i kaffen, hvis den er for fint malet. Nu skal du hælde vandet over kaffebønnerne, og det skal være mellem 90 og 96 grader. Den temperatur får du ved at koge vandet i en elkedel og lade det stå i cirka to minutter, inden du hælder det i stempelkanden. Som udgangspunkt skal kaffen trække i 4 minutter, mens du bare kan slappe af og hygge dig. Jo længere tid den trækker, jo stærkere bliver den, så du kan prøve dig lidt frem for at finde den optimale trækketid for dig. Når kaffen har trukket, kan du fjerne skummet med en ske, og herefter trykker du stemplet ned.
Vi anbefaler, at du hælder kaffen over i en termokande, når den er brygget færdig. Dermed kan kaffen holde sig varm i længere tid, og samtidig fjerner du også kaffen fra kaffebønnerne, som ligger i bunden af stempelkaffen og nu kun er med til at gøre den bitter. Et godt tip er desuden at vente med at drikke kaffen til efter 5 minutter. Hermed træder kaffens smag og aroma nemlig mere frem.
Hygge ved at lave kaffe i en stempelkande
Vil du gerne invitere vennerne over til en elegant kop kaffe? Så er det med at få stempelkanden på bordet. Den er nemlig ikke kun stilfuld a se på, den er også en mere hyggelig måde at lave kaffe på. Forestil dig bare, hvordan du sætter dig til bords sammen med en god ven. Du har sat lidt småkager på bordet sammen med et par kaffekopper, og nu sætter du stempelkanden mellem jer. At du kan brygge kaffen selv og lige der på bordet giver en helt særlig følelse af hygge, fremfor når kaffen brygges i kaffemaskinen i baggrunden. Af den grund ser du også stempelkander på mange cafeer, fordi mange mener, at det er væsentligt mere hyggeligt end at få serveret en termokande.
Rengøring af stempelkande
Når du er færdig med at bruge din stempelkande, er det vigtigt, at den rengøres godt og grundigt. Det er heldigvis meget nemt og ligetil. Med Rosendahls stempelkande kan du putte alle delene i din opvaskemaskine, bare du husker at fjerne kaffegrumset først. Ellers får du kaffegrums i hele din opvasker.
Du kan også nemt vaske den op i hånden med varmt vand og opvaskemiddel. Fjern først kaffegrumset, og hæld derefter lidt sæbe og vand ned i den ene side af glasset. Før nu stemplet ned og op, indtil der dannes skum, og derefter kan du skylle med vand. Stemplet skilles herefter ad, og de enkelte dele renses for kaffegrums og vaskes af.
Få også kaffekopper og kaffekrus
Til en god kop kaffe hører også et skønt kaffekrus. Måske har du allerede et yndlingskrus, som har særlig affektionsværdi. Hvis du ikke har, kan du finde det i vores sortiment. Vi tilbyder kopper med hank og krus uden hank. Du finder også kopper med underkop, alt efter hvad du er til og mangler i dit køkken. Hos Rosendahl.com finder du kaffekopper og krus i et væld af forskellige designs, farver og flotte mønstre. Vælg mellem de helt klassiske hvide porcelænskopper og krus uden underkop, som kan rumme en større kop kaffe. Du finder også termokrus og to-go-krus, som du kan tage med, når du er på farten. Hvis du er glad for farver, kan du godt glæde dig til at se dig omkring i vores udvalg af smukke farver og håndapplikerede prints, der emmer af finesse og håndværk fra blandt andre Rosendahl, Lyngby Porcelæn, Kähler og Bjørn Wiinblad. Lad dig inspirere af de mange muligheder for at sætte et personligt præg på din morgenkaffe eller borddækning.