Anbefalet til dig

Find den perfekte karaffel
En karaffel kan noget helt særligt. Det er nærmest magi. Den kan nemlig få vand og hvilken som helst anden drik til at smage endnu bedre, når den skænkes fra karaflen. En vandkaraffel er eminent både til hverdag og festlige anledninger. Faktisk har den wow-faktor nok til at gøre frikadeller med kartofler og brun sovs til et festmåltid, selv om det er tirsdag aften, og du er alene hjemme med børnene.
I vores udvalg finder du vandkarafler og vinkarafler til ethvert behov. Du kan for eksempel vælge en vandkaraffel med prop eller låg, så drikken holder sig frisk i længere tid både på bordet og i køleskabet. Er du på udkig efter kander eller termokander til varme drikke, har vi selvfølgelig også det. Find inspiration til din nye karaffel her på siden, hvor du finder modeller fra blandt vores skønne brands.
Gør hverdagen mere festlig med en karaffel
En vandkaraffel kan bruges til at servere alt fra vand, juice og saft til sodavand. Samtidig er den alsidig nok til at bruges både til morgenmadsbordet, frokost og til aftensmaden, når du vil gøre lidt ekstra ud af borddækning. Når du får gæster på besøg, er den æstetisk mere indbydende at sætte på bordet end en almindelig vandkande.
Mulighederne er mange, når du skal finde den bedste vandkaraffel til dine behov. Skal den for eksempel være med eller uden låg? En vandkaraffel med låg er praktisk, når du vil holde væsken frisk eller opbevare den på køl. Men er den kun til servering til hverdag eller når du får gæster, så er det måske ikke nødvendig med et låg. Karafler kommer i forskellige designs, og her er det kun din personlige smag, som bedst vurderer, hvilken der passer til dig. Vores udvalg rummer enkle og elegante modeller, som hver er unik og kan gøre lidt ekstra ud af serveringen. Vurder her om du har brug for en stor vandkaraffel, eller om du kan nøjes med en mindre. Det kommer helt an på, hvor mange I er til bords, for du skal jo nødigt skulle rejse dig for mange gange for at fylde den op igen og igen. Her kan du naturligvis også bruge en af vores vinkarafler, som også egner sig til vand. De rummer mere, hvilket er en fordel for den store familie eller det større middagsselskab (når du ikke bruger den til vin vel at mærke).
Vandkarafler i flotte designs
Når du skal vælge din nye vandkaraffel, har du flere modeller at vælge imellem her på siden. Du har den klassiske glasvandkaraffel, som rummer op til 1 liter og fås både i klart glas og i røgfarvet glas, hvilket gør den både anderledes og elegant. Vores modeller tåler opvaskemaskine op til 55 grader, hvilket er en stor fordel i en travl hverdag. Du kan også gå efter en vandkaraffel, som er forsynet med en praktisk prop. Proppen er en rar lille bonus, når du serverer vand med brus, som dermed lettere holder sig frisk under middagen. Samtidig kan du også sætte den på køl, uden at den mister bruset. Ønsker du et låg til din vandkaraffel, kan det tilkøbes.
Vandkander
Vi spiser også med øjnene, og derfor betyder borddækningen noget. Det samme gør vores service, for maden smager ret og enkelt bedre, når den serveres på smukt porcelæn. Vores store udvalg gør det nemt for dig at vælge en karaffel, som kan fuldende det samlede udtryk på bordet. Det gælder også kander, hvis du foretrækker dem. Vores vandkander kommer i mange forskellige farver, udtryk og designs. Du finder blandt andet farverige kander, som fås i flere størrelser alt efter, hvad du skal bruge dem til.
Er du på udkig efter et mere minimalistisk og eksklusivt udtryk, så vil vi anbefale dig at se nærmere på porcelænskander både med og uden hank. De fås i forskellige størrelser her på siden og er et smukt designobjekt til bordet. Måske er du mere til en glaskande, der samtidig passer sammen med resten af dit stel? Se for eksempel efter en praktisk glaskande, som er skabt til at passe i døren på de fleste moderne køleskabe, for den vil være et praktisk valg i hverdagen. Du kan også få kander med låg, der fungerer som isterningedræn og er et oplagt valg for børnefamilien. Overvej størrelsen på kanden, da det har en betydning for, hvor mange gange den skal fyldes op, mens I spiser. En kande er et flot element på middagsbordet, og den kan bruges til koldt vand, limonade, iste eller andre læskende drikke.
Tilkøb en karaffelholder
For at opbevare din karaffel, kan du overveje at købe en karaffelholder. Den fylder ikke ret meget, men opbevarer til gengæld karaflen på fineste vis. En karaffelholder er specielt udviklet til at holde din karaffel, når den ikke er i brug, og den er designet, så du både undgår kalkrander og støv. Når du er færdig med at bruge karaflen, skyller du den med varmt vand og sætter den blot i holderen med bunden opad. Herved står den altid klar til næste gang, du skal bruge den. Se dig om i vores univers og find den model, du bedst synes om, og som er mest praktisk i dit køkken.
Forkæl dig selv med en vinkaraffel
De fleste af os åbner en flaske vin og serverer den direkte fra flasken umiddelbart efter. Det er dog en fejl, hvis du spørger en sommelier. Du får nemlig kun det bedste ud af din vin, når den nydes og værdsættes med alle dine sanser. Vinen skal ikke kun smages. Den skal også opleves, og der er en stor værdi at hente i den karaffel og de vinglas, du vælger at skænke vinen op i. Det afspejles også i vores udvalg af vinkarafler, som ikke kun ilter din vin, men også serverer den på ypperste vis. Vinkaraflen hjælper nemlig med at højne smagsoplevelsen og aromaen i din vin, og den ser utrolig smuk ud på et veldækket bord.
Vin og dekantering
Uanset om du er vin-connaisseur eller blot nyder et glas i ny og næ, så er smagen essentiel, når du åbner en flaske vin. Når du hælder vinen op i en vinkaraffel, så iltes den og smager bedre, fordi de delikate smage som frugt og aroma kommer op til overfladen. Dette kaldes dekantering, og det betyder, at du lader vinen trække vejret og derved får dens fulde potentiale frem.
Vinkarafler kan bruges til al slags vin lige fra rødvin til hvidvin og rosé. Når du vælger en model til hvidvin og rosé, vil du typisk have brug for en mindre karaffel, da disse vine kan nøjes med et mindre luftrum til at ilte. Champagne og mousserende vine bør ikke hældes i en vinkaraffel, da de vil miste friskheden og boblerne ved dekantering. Ved tungere vine som rødvin, har du brug for en vinkaraffel med et stort overfladeareal, som bør ilte i minimum en time. På den måde kan vinen bedst få luft, så aroma og smag forbedres. Er du en ægte vinelsker, bør du vælge vinkaraflens størrelse efter tyngden på rødvinen. Jo kraftigere vinen er, jo større overfladeareal skal karaflen have.
Udforsk vores udvalget af vinkarafler fra blandt andre Holmegaard og Rosendahl på denne side for at finde den eller dem, der passer til dit behov. De er skabt til at passe til al slags service og kan bruges både i dagligdagen, og når du får besøg. Det gør det nemt for dig, når du skal dække bord.
Match med smukke glas
Vores vandkander og vinkarafler er skabt til middagsbordet og hverdagsbordet. De passer lige så godt til brunchen som til middagsfesten og en lun sommeraften på terrassen. Det enkle og tidløse design gør, at du kan sammensætte dem med stel og glas fra samme serier, men du kan også kombinere med andre mærker. Er du til stilrent design, vil du kunne lide det minimalistiske, stilrene udtryk, som præger vores vinglas og drikkeglas fra Rosendahl og Holmegaard. Lige som med vinkaraflen er vores vinglas skabt til at fremme vinens noter, nuancer og potentiale, og de sætter derfor prikken over i’et, når du sætter dem på bordet.
Det samme gælder vandglas, som vi tilbyder i mange former og designs. Du finder blandt andet de afrundede glas med det enkle formsprog fra Rosendahls Premium-serie og de farvede vandglas fra Holmegaards Flow-serie, som er inspireret af vandets flydende form. Bliv inspireret af vores udvalg af drikkeglas og vinglas, og vælg dem, der passer dig bedst. De kan gøre vidundere for din borddækning.