Anbefalet til dig

Praktiske drikkeflasker & termoflasker
Mangler du en drikkeflaske eller en termoflaske? Kan du finde den her. Gå på opdagelse i vores sortiment og find din nye favorit, så du kan tage din yndlingsdrik med på farten.
Drikkeflasker i høj kvalitet
En drikkeflaske skal opbevare vand til dig, så du nemt kan slukke tørsten. Når du derfor skal vælge den rette, er det alfa omega, at den kan klare jobbet. Den skal være drypfri, være nem at betjene, og så må den selvfølgelig også gerne være pæn at se på. Det er trods alt lidt mere indbydende at drikke vand af en stilfuld drikkeflaske fremfor en gammel colaflaske. Det er rart at have sin egen drikkeflaske, og derfor får du hos Rosendahl.com et udvalg af unikke designs i høj kvalitet, som du kan regne med.
Sluk tørsten og tænk på miljøet
Hos Rosendahl.com har vi et udvalg af drikkeflasker, som du kan medbringe i hverdagen og nemt fylde op i løbet af dagen. En anden stor fordel ved at have din egen vandflaske, udover at du mindsker dit plastikforbrug, er at du er mere tilbøjelig til at få drukket de anbefalede 1,5-2 liter om dagen. I Danmark har vi noget af det reneste drikkevand på jorden, så det er bare med at fylde flasken op direkte fra vandhanen. Så har du dejligt, rent postevand.
Hvad kan du bruge drikkeflasken til?
Drikkeflasken er en god følgesvend, som du kan bruge i hverdagen og til et hav af forskellige ting. Du kan tage den med dig i bilen eller i tasken, når du er på farten. Den er også god at have med, når du går ture i skoven, tager på stranden, eller når du dyrker sport. De seneste år er det blevet meget in at vandre i Danmark, og hvis du er en af dem, der nyder at gå i naturen eller planlægger at gå Hærvejen, så er en drikkeflaske uundværlig. Børnene kan også have glæde af den. Hvis du vælger en vandflaske, som har et brugervenligt design, så vil børnene kunne bruge den i børnehaven, eller når I er på udflugt sammen. Du og resten af familien kan derfor bruge en drikkeflaske til mange forskellige formål, både i hverdagen og til lidt mere specifikke anledninger.
Pift vandet op
Vand smager ikke af særlig meget, men du kan sagtens gøre nogle små tiltag for at få det til at smage og syne meget mere lækkert. Du kender den klassiske med at tilsætte en skive citron, så du får en frisk smag. Det samme kan du gøre med agurkeskiver. Du kan også gøre det lidt mere avanceret og fylde din flaske med isterninger og lækker frugt som bær, lime eller mynteblade. Det er perfekt på lune sommerdage, og så ser det helt fantastisk indbydende ud, når du hælder det i flasken. Du kan prøve dig frem med de ting, du mest har lyst til. Her hos Rosendahl.com elsker vi at fylde vandflaskerne med koldt vand og jordbær eller kiwi. Et godt tip er at bruge frosne frugter og bær, for så hjælper de med at gøre vandet koldere.
Tag vores termokop med dig
Mange af os har en travl hverdag. Arbejde, børn og fritidsinteresser gør, at vi er på farten det meste af dagen, og derfor skal alt det løse kunne tilpasse sig de skiftende omgivelser. Det kan termokopper fra Rosendahl heldigvis. Koppen er skabt til at holde din kaffe eller te varm i meget længere tid, end hvis du drak den fra en almindelig kop. Det skyldes, at kruset er designet med isolering og låg, som holder på temperaturen. Du kan derfor tage kruset med dig, når du kører hjemmefra om morgenen eller henter børn fra institution om eftermiddagen. Med en termokop kan du drikke direkte af koppen, så du ikke skal have en ekstra kop med. Den er designet til livet on-the-go.
Termoflasker
Termokoppen rummer som regel en kop eller to, deraf navnet. Drikker du derimod mere kaffe, eller skal du medbringe kaffe til flere end dig selv? Så er det en termoflaske, du skal have fat i. Termoflasken er nemlig lidt større. Foruden varme drikke såsom kaffe, te, kakao og kogende vand, kan du også bruge flasken til kolde drikke. Fyld den eventuelt med koldt vand fra hanen og fyld et par isterninger i, så den holder sig ekstra kold. Du kan også bruge den til kold hvidvin, hvis du og din partner er kørt til stranden for at se solnedgangen. Der er mange anvendelsesmetoder, og kun fantasien sætter grænser. Se dig lidt omkring i vores univers og blive inspireret af de forskellige muligheder.
Gode tips til at holde på temperaturen
Termokoppen og termoflasken er skabt til at holde på temperaturen, så din drik holder sig varm eller kold. Men derfor kan du stadig godt hjælpe den på vej. Hvis koppen eller flasken for eksempel er iskold, når du hælder din friskbryggede kaffe ned i den, så vil en del af varmen gå til at opvarme den. Dermed sænkes temperaturen hurtigere, og kaffen er ikke nær så varm, som den kunne have været. Heldigvis er der en smart måde at holde på varmen, og den er supernem. For at få det bedste ud af din termokop eller din termoflaske, er det nemlig en god ide at hælde en smule kogende vand i den, inden du hælder kaffen i. Bare fyld den en tredjedel op, og sæt låget på, mens du laver kaffen klar. Du kan med fordel vende flasken et par gange, så vandet kommer hele vejen rundt. Efter et par minutter kan du hælde vandet ud og fylde den med dejlig varm kaffe. Når du fylder koppen eller flasken helt op, får du desuden også mere ud af den, end hvis den kun er halvt fyldt. Det skyldes igen, at varmen fra kaffen vil gå til at varme den tomme del af indersiden, og derfor vil kaffen hurtigere blive lunken. Det er værd at overveje i forhold til, hvor meget kaffe, du drikker. Har du brug for en termoflaske, eller passer en termokop bedre til dig?
Hvad skal du vælge: drikkeflaske, termoflaske eller termokop?
Nu tænker du måske - hvad er lige forskellen på de forskellige, og hvad har jeg egentlig brug for? De har hver deres fordele, så det afhænger af flere ting, hvilket produkt, du skal vælge.
Som udgangspunkt er drikkeflasken beregnet til kolde drikke som vand, så du kan tage den med dig rundt i huset, i haven, på ture i skoven og på stranden. Termokoppen og termoflasken kan både opbevare kolde drikke og varme drikke som kaffe og te. De fleste bruger dem dog til de varme drikke, når de ønsker at tage kaffen med sig om morgenen. De holder bedre på temperaturen end vandflasken, fordi de har en dobbeltvæg og derfor isolerer drikken. Hvis du bruger dem til vand, kan du for eksempel komme isterninger ned i koppen eller termoflasken, så du har dejligt koldt vand hele dagen. Det gør den mere alsidig end vandflasken, men den kommer også i et design som for eksempel stål eller silikone, så du ikke kan se igennem den. Mange foretrækker at kunne se deres drikkevand, så de blandt andet også kan holde øje med, hvor meget der er tilbage. Er det derfor vand, du vil bruge den til, så er drikkeflasken det mest oplagte.
Sådan rengør du din drikkeflaske
Du kan få glæde af din drikkeflaske, termoflaske og termokop i mange år, hvis du passer godt på dem. De skal for eksempel rengøres hver gang, du har brugt dem, fordi der ellers kan ophobe sig bakterier. Det er heldigvis meget lige til. Du vasker dem nemlig bare med varmt vand og lidt opvaskemiddel, og så kan du stille dem en anelse på skrå med bunden i vejret, så de kan lufttørre. Hvis du gør det om aftenen, er de klar til dig om morgenen, når du står op.