Studentergave
Gaver særligt udvalgt til studenten
De har læst, de har knoklet, de har svedt. Nu er dagen kommet, hvor alle anstrengelserne bærer frugt. Vi jubler, vi glædes, vi fælder måske en tåre, når de får huen på. Det er sommer, og studenterne springer ud. Vi har samlet de bedste gaveidéer og guider dig til den helt rigtige gave til studenten.
Gavefavoritter
Populære gaveguides
Find den perfekte studentergave
Er du inviteret til studentergilde, så bør du have en god gave med til studenten eller studinen. Heldigvis er du kommet til det rette sted. Her hos Rosendahl.com har vi håndplukket de bedste studentergaver til drenge og piger, så du kan ønske tillykke og sende det unge menneske godt videre.
Hvad er den perfekte studentergave?
Foråret er over os, og glade studenter køres rundt i de traditionsrige studenterkørsler, mens de fejrer deres sidste eksamen med sang, fløjt og musik. Det vrimler med studenterhuer i forskellige farver, og med dem følger studentergilder, hvor de unge mennesker skal fejres, inden de læser videre, tager et sabbatår eller skal på højskole.
Kender du en, der bliver student i år? Det skal selvfølgelig fejres med en betænksom gave. Den gave, du forærer, kommer an på relationen, for der er forskel på, om det er din søn, der er blevet student, eller det er genboens datter eller en klassekammerat. Gaven fra forældre og den nærmeste familie plejer at være større, mens den fra venner og fjerne slægtninge godt kan være meget mindre såsom chokolade, blomster eller en flaske vin. Uanset hvad du giver, vil gaven symbolisere, at du er stolt over studentens præstation, og at du gerne vil være med til at fejre dem.
Hvis du tilmed sørger for at pakke gaven pænt ind med flot studenterpapir og en flot sløjfe, så sætter du prikken over i’et. Et personligt kort, hvor du skriver en særlig hilsen og nogle søde ord, vil med garanti også falde i god jord og sikre, at hun eller han husker den gave, som du har købt til dem.
Hvad skal du overveje?
At blive færdig med sin studentereksamen er en bedrift. To eller tre års studier på HF eller gymnasiet er overstået, og nu venter den store vide verden. Men først skal sommeren og alle dens fester nydes, før studinen eller studenten springer ud i livet.
Når du skal finde den gode studentergave, afhænger det af den unge student. Måske har du været heldig at få en ønskeliste? Hvis ikke, kan du spørge ind til personens interesser og tanker om fremtiden, så du får en ide om, hvad du kan købe. Mange unge i den alder er begyndt at vide, hvad de gerne vil med deres liv, og mange har i den forbindelse allerede nogle tanker om gaveideer. Andre studenter har dog travlt med at leve livet og aner stadig ikke, hvad de vil om en måned. Nogle vil måske arbejde et år, mens de overvejer næste skridt. Andre vil ud at rejse. Uanset hvem du skal købe studentergave til, skal du ikke fortvivle. Vi har nemlig noget til enhver smag og enhver student.
Når studenten er til sin sidste eksamen, er det kutyme at familie og de nærmeste venner venter uden for eksamenslokalet og står klar til at lykønske med flag og champagne. Når han eller hun har fået sin karakter, sættes huen på hovedet, og alle klapper og ønsker tillykke. I Danmark er det tradition at medbringe en rød rose til studenten, mens man først giver gaver til studentergildet.
Hvad skal gaven koste?
Hvad gaven skal koste, er meget individuelt. Først og fremmest handler det om din relation til studenten, og så betyder det også noget, om du skal med til studentergildet eller blot kigger forbi med en lille ting. Skal du til studentergilde, giver man typisk for omkring 300-500 kroner, og måske lidt mere, hvis personen er tæt på. I vores udvalg af gaveideer finder du gaver i alle prisklasser. Glæden er stor, når man endelig får huen på, og derfor bliver han eller hun mest glad for, at du har tænkt på dem. Det er virkelig tanken, der tæller, når man forærer nogen en gave.
Studenterønsker
Er det dig, der bliver student lige om lidt, men mangler gode ideer til studenterønsker? Så er du også kommet til det rette sted. Her på siden finder du nemlig ideer til studentergaver, som passer både til drenge og piger og som er praktiske eller mere personlige. Se dig derfor lidt omkring og få inspiration til, hvad du kan ønske dig på den store dag. Og så vil vi gerne ønske dig hjerteligt tillykke her fra Rosendahl.com.
Den praktiske gave
Studentereksamen er for mange også tidspunktet, hvor de flytter hjemmefra, blandt andet for at begynde på en ny uddannelse. Det betyder, at de skal til at købe nye møbler, køkkensager og interiør til kollegieværelset eller lejligheden. Med andre ord - her er en masse oplagte gaveideer til dig.
Den praktiske gave til studenten kan være køkkengrej. Det kommer man ikke langt uden, og det er noget, som alle har brug for. Uanset om studenten flytter i delelejlighed eller egen bolig, så vil de få brug for forskellige køkkenredskaber og udstyr. Det helt grundlæggende er viskestykker, grydelapper og skåle. Dertil kommer stel, glas og bestik. Et par flotte tallerkener, et bestiksæt og nogle drikkeglas er lige, hvad den unge står og mangler. Det kan også være, at han eller hun allerede har en ide om, hvilket mærke stellet skal være fra eller måske er gået i gang med at samle på det. Stel kan være en personlig ting, og derfor er det værd at spørge, om personen ønsker sig et bestemt stel først, inden du køber gaven. Du kan også købe pyntegenstande til boligen, som er med til at gøre deres nye hjem hyggeligt og personligt.
Den personlige gave til studenten
Måske har du et særligt forhold til den unge student, og derfor vil du gerne forære en personlig gave. En personlig gave behøver dog ikke betyde, at du skal være kreativ. Det betyder i stedet, at du sætter dig ind i, hvad personen er glad for og interesserer sig for, og vælger gaven ud fra det. Når gaven er personlig, viser den, at du kender personen, og at du har lagt tanker bag den. Det kan man jo kun blive taknemmelig for, uanset hvad du finder på.
Den personlige studentergave er individuel og kommer helt an på, hvad den studerende går op i. Og her er en gavekurv en vidunderlig ide. Med en gavekurv kan du nemlig sammensætte din helt egen gave, så den netop krydres af personlighed. Er han glad for at grille? Lav en lille kurv med et grillforklæde, et par grillhandsker og en grilltang. Eller elsker hun sin morgente? Så kan du lave en kurv med et smukt tesæt, for eksempel vores Tse-serie, som indeholder tekande og krus i et smukt, asiatisk design. Vedlæg også nogle af hendes yndlingstebreve, og så skal du nok få et smil frem på hendes læber.
Studentergave til ham
Studentertiden er en lykkelig tid, og du vil utvivlsomt gerne finde en god studentergave til ham, som han bliver glad for. Når du skal finde den rette gave, er det værd at overveje, hvilke behov og interesser han har. Skal han flytte hjemmefra? Så vil han få brug for interiør, køkkengrej og sengetøj. Hans interesser kan du også tage udgangspunkt i, og tage den derfra. Måske har han fået smag for kaffe? Så kan du forære ham en stempelkande og et par kaffekrus. Du kan også give ham et to-go-krus, som han kan tage med sig, når han er på farten. Det skal han nok blive glad for. Alternativt kan du forære ham et par salt- og peberkværne i et godt design, så han kan få glæde af dem i mange år. Finder du en gave, som du mener er i hans ånd, så skal gaven nok blive perfekt.
Studentergave til hende
De fleste piger går op i indretning, og derfor kan du komme langt ved at forære hende en ting til boligen. Har hun et allerede et yndlingsmærke? Ellers vil hun sandsynligvis også blive glad for en dekorativ vase fra Holmegaard, Kähler eller Lyngby Porcelæn. Den vil hun unægtelig få brug for med det samme med alle de blomster hun får i forbindelse med studenterfejringen.
Du kan også forære hende et par fyrfadslysestager, som hun kan stille på reolen eller i vindueskarmen. En lanterne eller LED-lampe er også med til at bringe hygge i hendes nye bolig. Hvis hun godt kan lide porcelæn, vil hun sikkert sætte pris på at få en flot bonbonniere, hvor hun kan opbevare sine smykker eller yndlingsslik på stilfuld vis. En bonbonniere er en fantastisk lille gave, som hun kan få glæde af i mange år, og som kan bruges til et væld af forskellige ting.