Selandia
Holmegaard
Selandia
Da Per Lütken skabte Selandia i 1957, skabte han en moderne klassiker, der blev sat tilbage i produktion i 2011. De mundblæste fade har en særlig form, der er skabt som frihåndsarbejde, hvor formen opstår, når glaspusteren forsigtigt skiftevis drejer, hæver og sænker glasmassen. Den visuelle blødhed i den 1400 grader varme glasmasse er ført direkte med over i fadets afkølede, transparente version.
Brug Selandia som skulpturel kunstgenstand på bordet eller i reolen, eller fyld den med årstidens frugt. Den ultimative gaveide til en særlig anledning – og til alle, der holder af originalt dansk design. Fadet findes i størrelser på 24 cm og 31 cm i en klar og en blå variant. Hvert stykke mundblæst glas er unikt og håndlavet af Holmegaards dygtige glaspustere, der er kendte for deres nysgerrighed og lysten til at udforske glassets muligheder. De blæser omhyggeligt den helt rigtige mængde luft gennem den smalle pibe, og luftbobler i glasset er derfor uundgåelige og udgør en del af den charme, der kendetegner Holmegaards verden af mundblæst glas.
Mest populære produkter
Læs mere om designeren bag
Per Lütken
Per Lütken var en dansk tegner og glashåndværker og en af Holmegaards mest betydningsfulde glasdesignere. Han blev uddannet på Skolen for Dansk Kunsthåndværk i København i 1938, hvor han skærpede sit naturlige talent for tegning, og havde aldrig beskæftiget sig med glas, da han kom til Holmegaard som 25-årig. Per Lütken overtog i 1942 stillingen som Holmegaard Glasværks kunstneriske leder efter Jacob E. Bang og tegnede glasværkets designlinje helt frem til sin død i 1998.
Læs mere herLevering inden for 1 - 3 hverdage
Køb for min. 499 kr. og få fri fragt
30 dages gratis retur
Gratis gaveindpakning ved køb fra 599 kr.
Holmegaard er en del af Rosendahl.com
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.