Anbefalet til dig
Pas på dit spisebord med en Bjørn Wiinblad dug
Indret dit hjem med Bjørn Wiinblads plakater, vaser, lysestager, stel, duge og andre fantasifulde designs. Dæk dit bord med smukke duge eller pryd dine vægge med flotte plakater fra Bjørn Wiinblad og implementer dansk design i dit hjem. Bjørn Wiinblad er kendt for at male overpyntede damer og finurlige fabeldyr. Hans kunst spredte ikke kun glæde, men gav også liv til fantasien og lod eventyrlige tanker få plads i en tid, der ellers var præget af minimalisme.
En praktisk dug til spisebordet
Det er en alment kendt, at børn spilder ret ofte i forhold til os voksne, og særligt imens børn stadig er helt små og skal lære at spise pænt, kan det være lidt af en udfordring som forælder at holde spisebordet og de andre omgivelser rene og pæne. Derfor er en akryldug med anti-skridfunktion virkelig en stor hjælp i forhold til at passe på spisebordet, så du undgår pletter fra tomatsauce og andre genstridige retter på den ofte ret sarte bordplade. Hvis du ofte har gæster på besøg til middag, kan det være en god idé med en dug til beskyttelse af bordet, og her er det jo oplagt med en praktisk dug fra Bjørn Wiinblad. Bjørn Wiinblad var kendt for sin evne til at skabe eventyr og magi omkring sine gæster – også omkring spisebordet, her var intet nemlig overladt til tilfældighederne, når han slog dørene op og inviterede sine gæster indenfor. Gæsternes bordkort var håndmalede og borddækningen var gennemført og inspirerende. Gør Bjørn Wiinblad kunsten efter med en dug fra hans fantasifulde univers. Dugene er dejligt nemme at rengøre med en fugtig klud, hvilket give en bekymring mindre.
En fortælling om en kunstner
Bjørn Wiinblad blev født i 1918 og gennem sit liv levede og åndede han for sin kunst. Den dag i dag har han da også opnået at blive betegnet som en tusindkunstner. Han formåede at forny sig gennem hele livet og aldrig gro fast, når det handlede om at finde nye steder og nye materialer, som han kunne få lov at dekorere. Bjørn Wiinblads fajance med de fine dekorationer, hans fantasifulde teaterkulisser og gobeliner, de smilende piger som Eva og Rosalinde, plakaterne, som man aldrig bliver færdig med at udforske og ikke mindst hans fade, lysestager og glas. Det hele er gennemsyret af en livsglæde og energi, som er helt unik inden for dansk kunst og formgivning.
Skaberglæden og talentet førte ham frem
Bjørn Wiinblads skaberglæde var eklektisk. Han malede orientalske, overpyntede damer og finurlige fabeldyr – og spredte glæde, eventyr og fantasi til folket i en tid, hvor minimalismen var på sit højeste. Hans fantasifulde strøg sneg sig ud i alle kroge af hans kunst, og hans trang til at dekorere holdt ham til penslen hele livet. Bjørn Wiinblads ustoppelige skabertrang, overdådige orientalske stil og grænseløse talent gjorde ham til en verdenskunstner, som Danmark aldrig har set mage.